Plantronics Voyager Legend CS – nyt headset til fastnet og mobil
I slutningen af oktober kommer Plantronics med et nyt headset til erhvervsbrugere, hvor der ud over headsettet, medfølger en opladestation, der kan forbindes til fastnettelefonen.
På den måde, kan headsettet både anvendes til mobil- og fastnetopkald. Med et stykke ekstra tilbehør er det desuden muligt, at fjernbetjene bordtelefonen.
Headsettet Voyager Legend CS indeholder nogle af de samme teknologier, som de foregående produkter, eksempelvis Voyager Legend UC, som vi testede i sommer.
Det betyder, at den nye model også har Smart Sensor, hvor opkaldet på telefonen besvares, når headsettet tages op til øret. Man kan også benytte stemmen til at afvise eller besvare indgående opkald, og en stemme læser navnet op på den der ringer.
Headsettet har op til syv timeres taletid, og har desuden tre mikrofoner, så støjreduktionen via DSP forbedres yderligere.
Voyager Legend CS har en vejledende pris på godt 2.200 kroner.