SpaceX gør klar til at teste mobildækning via Starlink-satellitter
Sidste sommer annoncerede Elon Musk og T-Mobiles CEO Mike Sievert ”Coverage Above and Beyond”, et samarbejde der skulle give Starlink satellitdækning til kompatible telefoner.
Nu er SpaceX ved at gøre klar til at teste satellit-til-mobil-tjenesten.
Se også: Teleselskaber med bedst netværksdækning
Tester satellittjeneste sammen med teleselskaber
Under en paneldebat ved Satellite Conference and Exhibition 2023 sagde SpaceX VP for Starlinks virksomhedssalg, Jonathan Hofeller, at selskabet havde planer om at starte op med testen af satellit-til-mobil-tjensten i løbet af året.
”Vi kommer til at lære en masse ved at prøve det af sammen med mobilselskaber”, forklarer han.
Hofeller nævnte ikke specifikt, hvilket selskab, SpaceX arbejder med, men tidsplanen passer med Musks oprindelige vision for samarbejdet med T-Mobile.
Se også: Telefoner med bedste mobildækning
Skal fjerne døde zoner i hele verden
I august lovede han, at Starlink V2 skulle lanceres i 2023 og skulle transmittere direkte til mobiltelefoner og eliminere døde zoner på globalt plan.
På det tidspunkt sagde T-Mobile, at tjenesten ville give operatøren tæt på komplet dækning i det meste af USA og fremhævede især de områder, hvor det altid er svært at få dækning: Nationalparker, bjergområder, ørkner og andre øde områder.
Se også: Nyheder om teknologien bag telekommunikation
Mobilteknologi kan blive enorm for satellitbranchen
Panelet virkede under alle omstændigheder optimistiske omkring fremtiden for satellit-til-mobil-teknologien.
CEO for Lynk Global, Charles Miller, sagde, at en satellitcellulær tjeneste potentielt kan blive den største kategori inden for satellitbranchen. CEO for Iridium, Matt Desch, ser cellulærsatellittjenester som et første skridt.”
”Satellitter kan forbinde alt over alt”, lød det bombastisk fra Desch ved eventet med en forestilling om, at teknologien også kan kobles til computere, biler med mere.