Telmore har telebranchens mest tilfredse kunder
Marketing- og kommunikationsbureauet Brandhouse har sammen med Dansk Erhverv kåret de virksomheder, som har de mest tilfredse kunder i Danmark. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med YouGov, der har spurgt 12.000 danskere om deres kundeoplevelser.
Mest opmærksomhed har Irma og Skoda fået, men faktisk vandt mobilselskabet Telmore prisen ”Best in class”, som er en pris der tilegnes en virksomhed, der agerer i en industri med ekstremt svære vilkår. Med det menes, at der er stor spredning i kundeoplevelserne.
Telmore er selv meget tilfreds med prisen, som er et kæmpe skulderklap på deres arbejde gennem de sidste 13 år.
– ”For os er det endnu en bekræftelse på, at vi har de mest loyale kunder i vores branche. I foråret vandt vi en ”loyalty Award”, som blev uddelt på baggrund af resultater i BrancheIndex Mobil 2013. Her blev vi kåret, som det teleselskab med de mest tilfredse kunder. Vi har haft samme koncept siden starten for 13 år siden med klar tale og kunderne først, og dette bærer nu for alvor frugt. Så for os er det endnu en bekræftelse på, at vi har de mest loyale og tilfredse kunder,” fortæller Thomas Wandahl, administrerende direktør i Telmore til Mobilsiden.dk.
Ifølge Telestatistik 2012 andet halvår, så har Telmore 679.494 abonnenter.
Telmore har fornuftige priser på mobiltelefoni, streaming & telefoner