Telia erkender: Vi havde en fejl på mms
Det var en teknisk fejl, der var skyld i, at adskillige Telia-kunder i løbet af den seneste uges tid ikke har haft mulighed for at sende mms-beskeder. Det erkender kommunikationschef Felicia Jackson over for Mobilsiden.dk
– “På grund af et optimeringsarbejde i vores netværk i onsdags kl. 08:00, har vi desværre konstateret en fejl, som blandt andet har ramt vores iOn-kunder. Kunderne som har været berørt af dette, kunne ikke sende og modtage mms-beskeder. Vi er meget kede af fejlen, og vi beklager over for de kunder, det har ramt,” siger Felicia Jackson.
Telia oplyser, at fejlen er rettet, og det skulle efter sigende igen være muligt for alle selskabets kunder, at sende mms-beskeder.
Telia: Vores udmelding var rigtig
Selv om selskabet fandt en intern løsning på problemet, afviser Felicia Jackson, at Telia hverken burde eller kunne have meldt anderledes ud, da iPhone-brugerne gjorde opmærksom på problematikken på Mobildebat.dk
– “Teknikerne kunne afvise, at der var problemer specifikt i forhold til iPhone, som der blev debatteret og spurgt ind til. I tillæg kan jeg stadig bekræfte, at der ikke var noget i forhold til mms til iOn, der var ændret fra vores side, men der var så denne her sideløbende mms-fejl,” siger Felicia Jackson.
Men hvis man vidste, at der var en fejl på mms-afsendelse generelt, så kunne man måske godt melde ud, at der ikke var noget konkret på iOn, men til gengæld nogle generelle problemer med mms?
– “Ja, det kan man sige. Der har ikke ligget særlig mange fejlmeldinger på det, og så kan vi ikke gå ud og sige, at det er noget generelt. Det har ikke været i en størrelsesorden, hvor det er blevet tolket som en generel fejl. Der har været et par sager på det, men når der begynder at komme debat, så undersøger vi, om det kan have en relation til de sager”.
Men uanset hvad er I vel ansvarlige for, at iOn-simkortet kan sende mms?
– “Ja, og nu har vi fundet ud af, at der har været nogle problemer med at sende mms, men det har ikke noget specifikt med iPhone-kunderne at gøre”.
Debatbrugerne kæmpede for sagen…
Løsningen på mms-fejlen vil helt sikkert glæde de mange brugere på Mobildebat.dk, som var med til at sætte fokus på sagen.
Allerede i formiddag, da mms-funktionen begyndte at virke igen, var der tilfredshed at spore i debattråden.
– “Kan I SÅ klappe Jer selv på ryggen for godt udført arbejde! Uden fælles indsats havde Telia intet foretaget sig, så godt gået, alle sammen,” skriver brugeren SBC på Mobildebat.dk
Læs også
Telias iPhone-kunder snydes for fri mms
Telia afviser mms-chikane mod iPhone-kunder
Debat om emnet – klik her…
Videre om emnet
Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 6/4/2009 fulgte redaktionen op med en vinkel på Telia afviser mms-chikane mod iPhone-kunder – Historien bringes videre her. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..