Telia lancerer LTE-M i Danmark

Telia lancerer i dag LTE-M, der med større datamængder, mere fleksibilitet, stabilitet og ultralavt energiforbrug er oplagt til IoT-løsninger.

Telia lancerer LTE-M i Danmark

Telia lancerer i dag LTE-M, der rummer stort potentiale for at endnu flere danske virksomheder kan udnytte Internet of Things (IoT). De større datamængder, fleksibilitet, højere stabilitet og ultralavt energiforbrug gør LTE-M til en attraktiv IoT-løsning inden for blandt andet logistik, transport, industri og sundhed.

Telia var hurtigst med NarrowBand-netværk i 2018, der gav muligheder for at forbinde genstande og maskiner i intelligente, energieffektive netværk, og teknologien er siden implementeret af flere virksomheder i blandt andet affaldscontainere og elmålere. LTE-M bygger videre på de gode egenskaber i NarrowBand, men tilføjer datamængder, hastighed og mobilitet.

Læs også: Teleselskabet 3: Vi tager hul på 5G i år

LTE-M åbner for nye IoT-muligheder

IoT-enhederne til såvel NB-IoT og LTE-M er særdeles effektive med et lavt energiforbrug og kan give en batterilevetid på helt op til ti år. Det betyder, at enhederne kan fungere i årevis uden behov for at skifte batteri, hvilket er praktisk, hvis de er monteret i eksempelvis container, lygtepæle, kloakker eller fjerntliggende steder.

Både NB-IoT og LTE-M har en bredere dækning og dyb penetration ind i bygninger. Det gør teknologierne optimale til IoT-løsninger, der befinder sig i områder med begrænset dækning, inde i bygninger eller nede i kældre.
Det nye LTE-M netværk placerer sig således i et”sweet spot” med hensyn dækning, energieffektivitet, stabilitet – plus mobilitet og hastighed.

LTE-M understøtter datahastigheder på op til 1 Mbps, hvilket betyder, at teknologien er fleksibel nok til fx standardopløsningsvideo samt applikationer, der kræver moderat overvågning af data. Alt sammen med en ressourceeffektivitet, der gør det muligt at implementere løsningen i meget stor skala. Det nye LTE-M netværk er i stand til at supportere hand-over mellem mobilmaster – hvilket gør det velegnet til kørende installationer, som fx biler og tog.

“Connectivity er ikke en one-size standardvare. Det er afgørende, at teknologien passer til det behov og den kontekst, som løsningen skal fungere i. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi nu kan udvide en i forvejen stærk IoT-værktøjskasse med det nye netværk, som vi tester med en række kunder. Vi kan nu levere flere forskellige teknologier afhængig af, om opgaven kræver en løbende rapportering af data med lavt strømforbrug eller et mere avanceret ad hoc-system, som kræver mere båndbredde. Telia er det eneste mobilselskab i Danmark, der tilbyder både NB-IoT og LTE-M”

Siger  Henrik Kofod, Teknologidirektør hos Telia Danmark.

Læs også: De billigste bredbånd med 1000 Mbit

De forskellige IoT-teknologier

  • NB-IoT: Optimal til stationære genstande og installationer, der sender meget lidt data (fx en skraldespand eller elmåler). Ting, der er monteret inde i bygninger eller endda i kældre. Har ultralavt strø,mforbrug og kan køre på batteri.
  • LTE-M: God til mobile enheder, som sender begrænsede datamængder (fx en gps-tracker på et køretøj). Behøver ikke adgang til strøm og kan køre på batteri. Optimal dækning og stabilitet.
  • LTE (4G): Ideelt til mobile genstande og installationer, som flytter sig hurtigt. Kan I IoT-tilstand sende moderat til meget data. Bør have adgang til strøm.

Næste skridt er 5G-netværket, der får en stor betydning for IoT, hvor både hastighed, kapacitet og den kortere forsinkelse igen vil åbne nye muligheder. Network Slicing i 5G-netværket giver den nødvendige stabilitet og pålidelighed, som opkoblede biler, energinet, automatisering på fabrikker, cloud computing, kunstig intelligens og edge computing kræver.

Læs også: TDC vil have 1 million fibernet kunder i 2025

Efterfølgende nyt om emnet

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 30/8/2017 fik historien nyt liv med et indlæg omkring Googles Nest-produkter til hjemmet kan nu købes i DanmarkKlik her og læs historien.. Se også de seneste nyheder om emnet her.