Chromecast med Google TV HD lanceret til ekstremt lav pris
Chromecast med Google TV HD erstatter den grundlæggende Chromecast fra 2018, der var lidt dyrere og betydeligt mindre interessant, da den manglede Google TV-delen.
Selv om der står HD i navnet, understøtter den 1080p, altså fuld HD. Billedkvaliteten kan altså ikke blive lige så god som på 4K-varianten, der dog også er langt dyrere – vejledende pris på 529 kroner – men den understøtter stadig HDR-udgang.
På et mindre tv er forskellen mellem 1080p og 4K formentlig ikke særlig tydelig alligevel.
Denne variant af Chromecast kommer kun i farven hvid.
Du kan se aktuelle priser på den nye streaming-dongle her.
Billig Chromecast med Google TV HD understøtter alle apps
Du kan bruge denne Chromecast med de populære streamingtjenester som Netflix, HBO, Viaplay og Disney+ og også til at streame live og on-demand indhold fra DR og TV. Den fungerer også til streaming af spil med Stadia. Til Stadia skal du dog bruge en controller, da den medfølgende fjernbetjening ikke kan bruges som spilcontroller.
Der findes i det hele taget tusindvis af apps til Chromecast og den nye streaming-dongle understøtter stort alle de apps, som den dyrere 4K-version også understøtter.
Se også: De bedste medieafspillere til fjernsyn
Android 12-opdatering på vej til Google TV 4K
Hvis du har en Chromecast med Google TV 4K eller planlægger at købe en, skal du i øvrigt vide, at Android 12-opdateringen næsten er klar, selv om den nøjagtige timing for udgivelsen endnu ikke er fastlagt.