Netflix’ reklameabonnementer kan miste offline-funktion
Hvis man gik og troede, at reklame-abonnementet hos Netflix ville være det samme som det almindelige abonnement, bare med reklamepause, så troede man formentlig forkert.
Ifølge fund fra koden i Netflix-appen, opdaget af udvikler Steve Moder og publiceret af Bloomberg, kan Netflix have planer om at begrænse offline-downloads til kun at gælde for de reklamefri abonnementer på Netflix.
Som det er nu, findes der tre Netflix-abonnementer. For 79 kroner om måneden får man standardversionen af materialet og mulighed for at se programmerne på en skærm ad gangen.
For 114 kroner om måneden får man HD og kan se Netflix på to skærme ad gangen, og vil man have UHD med 4K og HDR, må man betale 149 kroner dollars for sit abonnement, men så kan man også se Netflix på fire skærme ad gangen.
Se også: Mobilabonnementer med Netflix
Netflix med reklamer skal give brugerne smagsprøve
Det er ikke overraskende, hvis Netflix ønsker at begrænse download til offline-brug til de brugere, der betaler mere for sine abonnementer.
Tidligere i år sagde en af Netflix’ CEO’s, Ted Sarandos, at abonnementet med reklamer ikke ville have den samme opsætning som abonnementerne uden reklamer. Reklame-abonnementerne er netop til for at give brugerne en smagsprøve på Netflix til en billigere penge.
Det er desuden besværligt at lægge reklamer ind i offlinemateriale. Det er ikke umuligt, men det er en kringlet proces. Netflix har desuden allerede ting, man skal betale ekstra for som kunne have været standard – som nævnt må man betale for det dyreste abonnement for at få den bedste opløsning.
Se også: De bedste telefoner til Netflix
Offline-brug har været en del af pakkerne
Historisk set har Netflix dog endnu ikke krævet noget særligt abonnement for at kunne downloade materiale. I 2016, da Netflix åbnede op for muligheden for at downloade programmer, sagde Sarandos til CNBC, at det var for at hjælpe udviklingsmarkederne, hvor Wi-Fi-dækningen er mangelfuld.
På det tidspunkt haltede Netflix allerede efter, når det kom til at se programmer offline. Amazon Prime havde tilbudt den mulighed til sine brugere i årevis.
Se også: Mobilabonnementer med meget data til video
Microsoft skal drive Netflix-reklamer
I juli annoncerede Microsoft, at de bliver Netflix’ partner inden for reklameteknologi og salg og skal stå for infrastrukturen, der skal køre reklamerne i det nye abonnement.
Det forventes, at Netflix’ reklameabonnement får premiere i 2023.