Stor prisstigning i vente for Disney+ abonnenter

Alt peger mod, at danske brugere af Disney+ snart vil opleve en markant prisstigning fra 79 kroner til mindst 99 kroner om måneden.

Stor prisstigning i vente for Disney+ abonnenter

Hidtil har Disney+ haft ren optur med millioner af nye kunder fra kvartal til kvartal siden lanceringen og de kan i dag se på indtægter fra over 151 millioner kunder.

Kundetilgangen er sket rekordhurtigt for en streamingtjeneste og det skyldes en kombination af unikt indhold fra Disneys eget bagkatalog samt en hidtil meget aggressiv pris. I Danmark har prisen hidtil ligget på 79 kroner om måneden efter en intropris på 59 kroner – endnu lavere, hvis man tegner et årsabonnement.

Disney+ bliver snart dyrere

I USA ligger prisen lige nu på 7,99 dollars, men fra og med 8. december stiger prisen til 10,99 dollars om måneden, har Disney netop annonceret

Der er i skrivende stund ingen melding om prisstigninger i andre valutaer end dollars og dermed ikke i andre lande, men meget tyder på, at også danske Disney+-abonnenter senere på året skal forholde sig til prisstigninger. Sker det, skal danske brugere forvente en månedlig pris på mindst 99 kroner.

Se også: Mobilabonnementer med Disney+

79 kroner om måneden muligt – med reklamer

Disney har dog samtidig annonceret, at man kan beholde sin nuværende pris, hvis man samtidig er villig til at se på reklamer.

Disney-chef Bob Chapek forklarer, at dets reklameflader vil have lavere annoncebelastning og -frekvens for at sikre en god oplevelse for seerne. Disney vil heller ikke køre reklamer på børneprofiler.