Apples smarthøjttalere kan snart tage et kæmpe skridt fremad i stuen.
Fund i den seneste softwarekode til HomePod afslører nemlig, at Apple arbejder på en komplet surroundløsning bestående af op til fire forbundne enheder.
Hjemmebiograf med fire højttalere fra Apple
I dag kan man som bekendt nøjes med at koble en enkelt HomePod eller et stereopar til sit Apple TV som standardhøjttalere.
Men ifølge nye datafund i audioOS 27 gør Apple klar til et decideret fire-højttalersystem med to enheder foran og to placeret bag lytteren.
Konfigurationen er målrettet anden generation af HomePod, mens den originale model og HomePod mini ser ud til at blive forbigået.
Hver enkelt højttaler får sin egen dedikerede rolle i rummet. Fronterne kompenserer for vægge og hjørner, mens baghøjttalerne spreder lyden bredt rundt i stuen.
Systemet klarer selv den avancerede rumkalibrering via de indbyggede mikrofoner og justerer automatisk equalizer, dialog og surroundeffekter afhængigt af, om der vises film eller afspilles musik.
Læs ogsåGuides og tips om tilbehør til mobilen og gadgetsNy hardware og Party Mode i sigte
Det stopper dog ikke her. Koden gemmer også på spor af en hidtil ukendt højttalermodel under navnet AID12007, som testes i samspil med de nuværende HomePods.
Det kan meget vel være det første konkrete tegn på en kommende HomePod 3 eller en ny generation af mini-udgaven.
Samtidig arbejder Apple på en ny Party Mode til stereosæt, der via en diffus lydprofil spreder musikken ensartet ud i hele rummet frem for at fokusere på et traditionelt lyttepunkt foran skærmen.
Funktionerne er endnu ikke åbnet op i Hjem-appen eller på Apple TV, men efter vores vurdering er det et genialt træk.
Kan Apple få fire trådløse enheder til at spille perfekt sammen uden mærkbar forsinkelse, bliver det et yderst potent og stilrent alternativ til traditionelle surroundanlæg og soundbars.
Læs ogsåSeneste test af hovedtelefoner og højtalere