Techgiganten Dreame præsenterer på dette års IFA-messe i Berlin en række nye løsninger til det smarte hjem.
Det absolutte trækplaster er den nye Dreame Aqua20 Pro Ultra Roller S Complete robotstøvsuger med damprengøring.
Vild sugeevne og 180 grader varm damprengøring
I centrum for satsningen står Aqua20 Pro Ultra Roller S Complete, som introducerer en helt ny tilgang til automatiserede rengøringsrobotter.
Robotten kombinerer en patenteret rullemoppeteknologi med damp ved op til 180 grader, der effektivt opløser fedt samt indtørrede pletter – for eksempel olivenolie, smør, kaffe, rødvin og mudder.
Den skulle også kunne reducere bakterier på gulvet med op til 99,999 procent i laboratorietest.
Robottens basestation renser desuden moppen selv med 100 grader varmt vand, mens maskinen præsterer en voldsom sugeevne på hele 40.000 Pa.
Dreame Aqua20 Pro Ultra Roller S Complete understøtter også integration med Apple Home.
Kan nå ind under skabe og møbler
For at ramme svært tilgængelige områder kan rullemoppen forlænges med op til 8 centimeter under skabe og møbler. Robotten er udstyret med to vidvinkelkameraer og AI OmniSight System 4.0, som identificerer over 320 typer forhindringer.
Takket være ProLeap-teknologien og AutoSeal Roller Guard kan den passere dørtrin på op til 10 centimeter ved dobbelte trin og 5 centimeter ved enkelte trin.
Dreame Aqua20 Pro Ultra Roller S Complete forventes gradvist lanceret i Norden fra oktober 2026.
Læs ogsåRobotstøvsuger guide: Fordele og ulemper du bør kende
Slut med dårlig rengøring: Er damp løsningen?
Lad os være helt ærlige. De roterende og oscillerende mopper på nuværende robotstøvsugere fjerner altså ikke mange reelle pletter og urenheder på gulvet.
De tørrer i bedste fald overfladisk støv af, men indtørrede og genstridige pletter kræver langt hårdere behandling.
Eftersom en robot kun befinder sig over pletten i et ganske kort øjeblik er direkte damp den helt rigtige vej at gå. Damp har den unikke evne til lynhurtigt at opbløde snavs, hvilket gør det muligt for rullemoppen at fjerne pletten på sin vej.
Selvom vi endnu har til gode selv at teste Dreame Aqua20 Pro Ultra Roller S Complete, ligner dette det første reelle gennembrud mod skinnende rene gulve.
Udviklingen i branchen går lynende hurtigt, og Dreame slår sig fast som en af de absolutte bannerførere på ny teknologi og nye rengøringsmetoder.
Hvem ved – måske bliver næste skridt fra techgiganterne indbyggede, mekaniske skrabere til det mest fastgroede snavs, hvor selv damp må komme til kort?
Indtil da damprengøring det absolut mest lovende bud på robotstøvsugere, der rent faktisk rengør gulvet og ikke kun støvsuger det.
Læs ogsåTest: DJI Romo P – kan droneeksperten lave en bedre robotstøvsuger?


