AirPods Pro 2 får pulsmåler og høreapparatsfunktion
Apple er på vej med en ny udgave af de populære in-ear høretelefoner, AirPods Pro 2. Den nye model vil få nye spændende funktioner – læs og de seneste rygter her.
Se også: Test af høretelefoner
Adaptiv støjreduktion og mere nyt
AirPods Pro 2 kommer med en ny System-in-Package (SiP) til H1-chippen, der understøtter adaptive støjreduktion. Den nye SiP giver bedre ydeevne og forbedret strømforbrug takket være “højere integration og bedre produktionsteknologi”.
Også Find My-funktionen er blevet forbedret, og der er nye funktioner som puldmåling og et Høreapparat mode, man kan bruge. Etuiet har USB-C port og optimeret lynopladning.
Samme design, nye funktioner
Som det fremgår af de nye renderinger fra 52audio.com, er designet lige som på AirPods Pro og AirPods 3. Der er helt klart tale om samme familie af produkter. Stilkene på AirPods Pro 2 har de samme touch-knapper som den tidligere generation. Det er også muligt, at AirPods Pro 2 kan måle temperatur ved hjælp af pulsmåleren, men det er endnu ikke helt klart, om den funktion er med på listen.
Høreapparatsfunktionen fungerer sammen med det nye etui. Etuiet har en mikrofon, der kan sende det, den opfanger til høretelefonen, så man bedre kan høre det. Der er også en højtaler i etuiet, der kan give lyd fra sig, når man bruger Find My-funktionen, så man lettere kan finde etuiet.
Når det gælder lyden i AirPods Pro 2, kan vi forvente os en kombination af brugertilpasset high-amplitude driverenheder og højdynamiske forstærkere med automatisk adaptiv EQ, spatial audio til tracking af hovedet og lyddeling.
Lancering af AirPods Pro 2
AirPods Pro 2 forventes lanceres i år. Det kommer sandsynligvis til at ske sammen med iPhone 14-serien, der forventes lanceres til september.