Apple får problemer med Vision Pro i Kina

Huawei tog patent på navnet Vision Pro i 2021 og det kan give problemer for Apples nye XR-headset, når det skal sælges i landet.

Apple får problemer med Vision Pro i Kina

I 2021 registrerede Huawei navnet Vision Pro hos det kinesiske varemærkekontor, det fortæller South China Morning Post.

Det gør det usikkert, om Apple kan bruge det navn for sit dyre headset på det kinesiske marked.

Apple præsenterede Vision Pro AR-headsettet i sidste uge sammen med en stor reklamekampagne ved selskabets årlige udviklerkonference.

Headsettet kommer først på hylderne i USA i begyndelsen af 2024, og derefter skal det i løbet af 2024 komme ud på andre endnu ikke specificerede markeder.

Se også: De bedste VR briller til spil

Huawei har patent på Vision Pro til 2031

Men det kan give problemer, hvis Apple vil bruge det navn på headsettet i Kina. Flere lokale medier rapporterer om et notat i landets register over varemærker, at Huawei allerede ejer retten til det navn.

De produkter, der ifølge SCMP er dækket af det registrerede varemærke er blandt andet VR-briller og wearable videoskærme. Pandaily nævner, at de eksklusive rettigheder til navnet for de nævnte produkter løber frem til 2031.

Apple bruger i dag de samme engelske modelnavne til de fleste af de produkter, de sælger vi sin kinesiske onlinebutik, som for eksempel iPhone, iPad, Macbooks, AirPods og Watch.

Find priser på VR-headset her.