Apple på vej med nyt billigt Apple Watch SE

Ifølge rygter er Apple på vej med et nyt billigere Apple Watch SE, der for første gang nogensinde er lavet i plastik.

Apple på vej med nyt billigt Apple Watch SE

Apple er på vej med en udgave af deres billigste smartwatch, der for første gang kan få en urkasse i plastik. Det kan betyde en lavere pris.

Se også: Seneste nyt om smartwatches, høretelefoner, højtalere og gadgets

Apple Watch SE er muligvis et plastik ur

Apple Watch SE vil formentlig komme med et nyt udseende. Sidste år gik der rygter om, at uret skulle være lavet af plastik for at holde prisen nede.

Med lidt held vil det nye Apple Watch SE være baseret på et nyere Apple Watch-design i modsætning til forgængeren, men dette er fortsat uvist

Hvis den nye model er lavet af plastik, kan Apple gøre uret interessant ved at udgive det i en masse forskellige farver og måske sælge det til en lavere pris.

Se også: Seneste nyt om Android og iOS

To andre ure med nye funktioner er også på vej fra Apple

To andre ure, som er på vej fra Apple, er Apple Watch Series 11 og Apple Watch Ultra 3. Her vil der ifølge rygterne ikke være designændringer at se.

Apple Watch Ultra 3 skulle dog have understøttelse af satellitforbindelse samt 5G RedCap, som er en strømbesparende udgave af 5G. Endelig skulle registrering af højt blodtryk måske endelig være på vej i 2025.

Blodtryksfunktionen vil ikke give dig nøjagtige målinger, men vil informere dig, hvis dit blodtryk er forhøjet.

Derudover kommer der en ny AI-coachingtjeneste og en ny sundhedsapp, som begge skulle komme på samme tid som de nye AirPods med indbygget pulsmåling.

Se også: Top 5: De absolut bedste smartwatches

Alternativer til Apple Watch SE

Det er vanskelligt at finde gode alternativer til Apple Watch SE. Det er alligevel lykkes os at finde et par gode ure til en fornuftig pris, som også fungerer med iPhone.

Gode alternativer til Apple Watch SE er Garmin Venu 2S, samt Fitbit Versa 4. Du skal dog vær opmærksom på at begge alternativer er udviklet med stort fokus på fitness og ikke kan tilbyde samme integration med iPhones, da Apple ikke tillader dette.

Se også: Top 5: Bedste smartwatch til iPhone til prisen