Apple Watch Pro kan få første redesign siden 2018
De seneste uger er der kommet mange rygter om Apple Watch Series 8. Bloombergs Mark Gurman fortalte i begyndelsen af juli, at den nye version af uret får den største skærm, Apple til dato har sat i et smartwatch. Det kan også betyde et nyt design.
I den nyeste udgave af sit nyhedsbrev, Power On, skriver Gurman, at Apple Watch ”Pro” bringer et nyt design med sig. Apple har ikke givet os et nyt design af Apple Watch siden Series 4 i 2018.
Større ur fra Apple
Gurman fremhæver, at den nye model bliver ”en hel del større” end Apples nuværende Series 7-modeller for at passe til en skærm, der skal være syv procent større.
“Det vil heller ikke få de rygtede flade sider, mener han at vide og påpeger, at det nye design bliver en evolution af den nuværende rektangulære form.
Se også: Test af de bedste smartwatch
Mere robust og batteritid på flere dage
Derudover tilføjer Apple en mere robust variant af titanium til urkassen, så uret bedre kan klare ekstremsport. Med et større batteri og Apples meget omtalte ”Low Power Mode” kan Apple Watch Pro ifølge Gurman klare sig i flere dage på en enkelt opladning.
Med Low Power Mode vil uret dog formentlig ikke kunne meget mere end at vise tiden.
Det får også den sensor til at måle kropstemperatur, som Apple har udviklet til hele Series 8-sortimentet.
Se også: Priser på smartwatch
En syndflod af nye produkter
Et high-end Apple Watch er et af de mange produkter, Apple siges at arbejde på, og som kan blive præsenteret til efteråret. Gurman har tidligere sagt, at Apple har planer om at lancere en ”syndflod” af enheder i løbet af det kommende år.
Blandt de nævneværdige af dem er en erstatning af den originale HomePod.