Apples smart home-hub er forsinket

Apples smart home-hub, der skal konkurrere med Amazon Echo Show og Google Nest Hub, er forsinket af, at den store AI-opgradering af Siri først sker i 2026.

Apples smart home-hub er forsinket

Apple har ifølge Bloomberg-journalisten Mark Gurman udskudt lanceringen af sin smart home-hub, som foreløbig har kodenavnet J490.

Oprindeligt var det planen, at enheden skulle lanceres i marts, men på grund af forsinkelser med at få den nye, AI-opgraderede version af Siri klar kan smart home-hubben ikke lanceres.

Se også: Apples smartskærm kommer i 2025

Forsinket AI-udgave af Siri

Apples kommende smart home-hub er nemlig afhængig af Siris kommende forbedrede samtaletilstand, bevidsthed om personlig kontekst og de såkaldte App Intents, som gør tredjepartsapps tilgængelige via stemmestyring.

Enheden, der kører en tilpasset udgave af iPadOS, er designet til styre hjemmets internetopkoblede smart home-enheder, foretage videoopkald og fungere som enhed til at betjene forskellige sikkerhedsfunktioner såsom overvågningskamera eller en alarm. Der vil formentlig også være en skærm til betjening af disse funktioner.

Apple tester i øjeblikket det nye produkt internt med medarbejdere, men der er ikke fastsat nogen ny lanceringsdato.

Se også: Opgraderet Siri med Apples Intelligence forsinket

Alternativer til Apples smart home-hub

Når Apples smart home-hub udkommer, vil den være en direkte konkurrent til særligt to produkter: Amazon Echo Show og Google Nest Hub.

Vi ved ikke meget om, hvordan formatet på Apples enhed bliver, men det bliver med al sandsynlig i et format, som vi allerede kender fra Google og Amazon – altså en kombineret tablet og højtaler, som er lavet til at kunne være fast tilsluttet strøm fra væggen.

Enheden vil uden tvivl være dyrere end konkurrenterne, men mon ikke Apple finder på nogle nye, spændende funktioner, som it-giganten forsøger at retfærdiggøre prisen med? Vi kan i hvert fald uden tvivl forvente tæt integration med Apples øvrige økosystem.