Efter præsentationen af de seneste iPhones og smartwatches ser Apple ud til at have endnu et stort lanceringsevent planlagt i år.
Tre længe ventede nyheder er netop blevet afsløret direkte i Apples egen kode.
OLED på vej til den mindste iPad
Den mest opsigtsvækkende opgradering rammer iPad mini. De lækkede koder viser et frontdesign med kameraet placeret i landskabsvisning samt knapperne monteret i toppen.
Mest interessant er det dog, at modellen angiveligt opgraderes med en større OLED-skærm.
Det er ærlig talt også på høje tid, at Apple begynder at udstyre andre tablets end de ultradyre Pro-modeller med OLED-paneler. Det er en teknologi, konkurrenten Samsung for længst har brugt i deres tablets.
Læs ogsåSeneste test af hovedtelefoner og højtalereEndelig et nyt Apple TV
Samtidig tyder alt på et længe ventet gensyn med Apple TV 4K. Vi har ventet utålmodigt på en opgradering af den aldrende streamingboks, men nu sker det endelig.
Modellen beholder det velkendte design, men opgraderes indvendigt med A17 Pro-chip (eller nyere), 8 GB RAM, Wi-Fi 7 via en dedikeret N1-chip samt en opdateret fjernbetjening.
Læs ogsåSeneste nyheder om højtalere, gadgets og wearablesHomePod med Siri AI
Den populære HomePod mini står ligeledes over for en generation 2, der rygtes i grøn, pink, blå, hvid og sort.
Højttaleren får en tiltrængt processoropgradering og fødes med Apples nye Siri AI.
Netop integrationen af Siri AI gør os dog en kende skeptiske. Da Apples AI-tjenester fortsat lader vente på sig i vores del af verden, tvivler vi stærkt på, at HomePod mini 2 overhovedet lander i Danmark eller resten af Europa i første omgang.
Både det nye Apple TV 4K og den opdaterede iPad mini ventes præsenteret i løbet af oktober.
Læs ogsåSeneste test af tablets og iPads