B&O Play lancerer trådløst in ear-headset: Beoplay H5
Hvis du vægter god lyd, flot design og en høj komfort til dig med en aktiv hverdag højt, kan den nye trådløse in ear-hovedtelefon fra danske B&O Play være et godt bud.
Med hjælp fra designeren Jakob Wagner har B&O Play skabt Beoplay H5, der er udført i struktureret gummi og polymer, så sved og fugt holdes fra elektronikken under eksempelvis løbeturen. Med hele syv forskellige ørepropper er du samtidig sikret den absolut bedste pasform i ørerne.
Læs også: Harman Kardon Go + Play: Premium, trådløs og bærbar lyd
Som en ekstra detalje er der påført en aluminiumsplade på hvert ørestykke med B&Os logo, mens ledningen, der holder ørestykkerne sammen, er udført i flettet tekstil, der også er gummibelagt.
”Når man designer in-ear-hovedtelefoner, der skal sidde inde i øret i mange timer, er komforten den vigtigste faktor. Det menneskelige øre er en delikat og fascinerende del af kroppen, og jeg ønskede at tage hensyn til dette, så Beoplay H5 sidder smukt og naturligt på øret. Blødt men præcist,” siger designeren.
Beoplay H5 består af en 6,4 mm dynamisk højttaler, der sender lyden ud med en Bluetooth 4.2-forbindelse. Med iOS- eller Android-appen Beoplay App kan du foretage et væld af lydindstillinger til enhver situation, lige som du også kan tjekke batteristatus.
Det trådløse headset er nemlig udstyret med et batteri på 100 mAh, så du har nok strøm til at kunne høre musik fem timer i streg ved moderat lydniveau. I stedet for at skulle lade headsettet op med et ladekabel, skal du blot klikke de to ørestykker sammen, da de kan forbindes med magneter. Herefter skal Beoplay H5 blot indsættes i den nye oplader, som er designet til formålet.
Læs også: Beoplay A1 – Dansk design når det er bedst [TEST]
”Beoplay H5 er det mest alsidige produkt, vi har præsenteret til dato. De er designet til en aktiv hverdag med fokus på komfort, brugervenlighed og lydoplevelse, hvor man ved hjælp af den integrerede Beoplay App kan justere tonaliteten til det man foretager sig”, siger Henrik Taudorf Lorensen, Senior Vice President for B&O PLAY.
“Endvidere har Beoplay H5 et aktivt, moderne og dynamisk udtryk, så de matcher sportswear lige så fint som den seneste sommergarderobe. Vi er utrolig stolte over have udvidet vores sortiment af trådløse hovedtelefoner med Beoplay H5”.
Pris og tilgængelighed
Det nye headset fra B&O Play er allerede nu til salg i blandt andet 3Butikkerne, Humac, Illums Bolighus, Magasin og AV-Connection til en pris på 1.999 kroner og fås i farverne sort og dusty rose. Med i pakken får du en lader og en bærepose, så du kan have det med overalt.
B&O Play Beoplay H5: Specifikationer
Mål: 39 x 28 x 23,5 mm (headset) og 28,8 x 28,8 x 29,2 mm (ladestation)
Vægt: 18 gram
Materialer: Aluminium, stof, gummi, polymer, skum, silikone
Farver: Sort og rosa
Højttaler: Electro-dynamic, 6,4 mm
Mikrofon: Omnidirectional
Frekvensområde: 20-20.000 Hz
Bluetooth: Bluetooth 4.2 aptX, aptX-LL and AAC codecs
Batteri: 2 genopladelige litiumbatterier, 2 x 50 mAh, op til 5 timers adspilning ved moderat lydstyrke, opladningstid ca. 2 timer
I kassen: H5 hovedtelefon, ladestation (via USB), comply-propper (S, M, L), silikonepropper (XS, S, M, L), bæretaske, kabelclips (3 stk.), lynvejledning
Efterfølgende nyt
Der var endnu mere liv omkring temaet. mobilsiden har bragt sagen videre. 22/6/2016 publicerede redaktionen en artikel der belyste emnet Jabra Halo Smart: Nyt Bluetooth-headset med smarte funktioner – Følg den videre udvikling her. Seneste højaktuelle stof om “Headset” finder du i denne spalte..