Bose QuietComfort 45 – bedre ANC, batteritid og ny Aware Mode

De nye Bose QuietComfort 45 byder på en forbedret aktiv støjreduktion, længere batteritid, ny funktioner og en pris, der godt kan gøre av.

Bose QuietComfort 45 – bedre ANC, batteritid og ny Aware Mode

Bose QuietComfort 45 er nyeste premium over-ear headset fra den kendte lydproducent, og de skal tage over for kæmpesuccessen QuietComfort 35 II. Bose kalder selv QuietComfort 35 II for en “legendariske model”, så der er noget at leve op til. De nye Bose QuietComfort 45 kommer med en lang række forbedringer, så mon ikke de kan det? Her er nyhederne i QuietComfort 45.

Se også: 10 bedste trådløse in-ear hovedtelefoner

Bose QuietComfort 45 – specifikationer og pris

To lydindstillinger

Lidt ligesom det fungerer på AirPods Max, så har det nye headset fra Bose to indstillinger til lyd, nemlig Quiet og Aware. I Quiet Mode kombineres mikrofoner indenfor og udenfor hovedtelefonerne for at registrere, måle og reagere på mere uønskede lyde i mellemdistancefrekvenser. Mellemdistancefrekvenser findes typisk findes i pendlertog, kontorlokaler og caféer. I Bose NC 700 var det muligt at justere mængden af ANC, men Bose har forsøgt sig med en simplere tilgang i QC45.

I Aware Mode skifter QC45 -hovedtelefonerne til fuld lydhørhed, hvor alt høres igen helt naturligt og klart uden at man brhøver tage headsettet af.

Headsettet loves også at levere god lyd ved samtaler. Et stråleformet array isolerer brugerens stemme, mens et afvisnings-array dæmper og blokerer lyde omkring en som for eksempel en kaffekværn eller en gøende hund.

Ikonisk design vender tilbage

Bose QC45, som headsettet også kaldes, har samme ikoniske udseende som forgængeren. Lidt ændringer er der dog kommet til. Huller mellem komponenter er for eksempel blevet erstattet med glatte, holdbare overgange, som er lette og foldes flade til opbevaring i en inkluderet kompakt transportkuffert.

Headsettet kommer i farverne Triple Black og White Smoke, begge med en mat finish.

Der er fire knapper på den højre ørekop: lydstyrke op, lydstyrke ned, strøm og Bluetooth-parring og en til de mest almindelige opgaver. Det kan være at besvare og afslutte opkald, afspille og sætte musik på pause. Der er en anden knap på venstre ørekop til at skifte mellem tilstande og til at slå mikrofonen fra under opkald.

Se også: Test af hovedtelefoner og headsets

Batteritid

Bose QuietComfort 45 har også fået forbedret batteritid. Det nye sæt holder op til 24 timer på en opladning med ANC aktiveret. Det tager cirka 2,5 timer for en fuld opladning og 15 minutter for at lade op til tre timers afspilning.

Se også: Find billige priser på gadgets

Pris og tilgængelighed

Bose QuietComfort 45 kan købes fra den 30. september til en pris på 2.699 kroner og kan forudbestilles allerede nu.

Se også: Nyheder om headset

Det videre forløb om Headset

Som sagen vendes og drejes, kommer der nye vinkler om emnet. Steen Jørgensen fortsatte historien. Allerede d. 16/7/2021 gik redaktionen videre med en sag med fokus på Amazfit PowerBuds Pro har ANC og sundhedstracking for ørerne – Artiklen kan du læse her. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..