Fossil klar med Gen 6 Hybrid smartwatch med to ugers batteritid og Alexa
Fossil har præsenteret den næste generation af Hybrid smartwatches til dem, der gerne vi have et mere klassisk look med nogle af de smarte detaljer, man får med et moderne smartwatch. Fossil Gen 6 Hybrid har designelementer lånt fra de andre Gen 6 smartwatches og byder samtidig på mere teknologi i hardwaren.
Stort og mindre smartwatch
Man kan vælge mellem to forskellige designs: Machine og Stella. Machine har en urkasse på 45mm, og rammen har tekstur. Her kan man vælge imellem Black, Smoke og Silver, når det kommer til farverne. Stella er lidt mindre med en urkasse på 40,5mm og lidt mere feminine farvemuligheder – Rose Gold, Silver og Two-Tone.
Man kan udskifte remmen på begge modeller (henholdsvis 18 og 24mm), og der er flere materialer at vælge imellem, blandt andet treleddet metal, klassisk læder og silikone.
Se også: Guide til de bedste smartwatch
To ugers batteritid, pulsmåler og SpO2
Udover batteritiden på to uger og klassisk urskive, understøtter uret desuden søvntracking og skridttælling, notifikationer, forskellige baggrunde at vælge imellem, pulsmåling og træningstracking.
Derudover har Gen 6 Hybrid nu også tracking af SpO2. Uret understøtter Amazon Alexa ved hjælp af den indbyggede mikrofon.
Se også: Find billige smartwatch
Bedre overblik til fitness data
Fossil har også lanceret en ny version af den tilhørende app til både Android og iOS. Blandt forbedringerne er flere muligheder for tilpasning og et bedre dashboard til fitnessdata.
Den nye app fungerer også med ældre Fossil Hybrid smartwatches, så der er bare at give sig i kast med den forbedrede brugerflade, hvis man har et ældre ur.
Se også: Bedste smartwatch til træning
Priser på Fossil Gen 6
Fossil Gen 6 Hybrid kommer på hylderne fra og med i dag den 27. juni og kan købes på Fossil.com eller hos forhandlere.
Priserne starter fra cirka 1.300 kroner. Se aktuelle priser på Fossil Gen 6 Hybrid her.