Lander med rabat: Huaweis nye løbeur i butikkerne

Huawei sender nu deres nye professionelle løbe- og sportsur Watch GT Runner 2 ud i de danske butikker - og lige nu er der penge at spare.

Lander med rabat: Huaweis nye løbeur i butikkerne

Huawei er nu klar med deres nyeste professionelle løbeur på det danske marked, der udfordrer store spillere som Garmin og Suunto.

Watch GT Runner 2 er skabt i samarbejde med eliteløbere og lander med en række avancerede funktioner til både motionister og seriøse løbere.

Se også: De absolut bedste smartwatches

Udviklet med verdens hurtigste løber

Huawei Watch GT Runner 2 er officielt landet i Danmark dags dato. Uret er udviklet i tæt samarbejde med maratonlegenden Eliud Kipchoge og dsm-firmenich løbeholdet.

Det betyder, at der er lagt særlig vægt på funktioner som en intelligent maraton-tilstand og præcis måling af løbestyrke, der kan hjælpe løbere på alle niveauer med at optimere deres træning og løbestrategier direkte fra håndleddet.

Letvægtsdesign og forbedret GPS

Med en urkasse i titaniumlegering og en vægt på blot 43,5 gram er uret designet til at være mærkets hidtil letteste og mest komfortable sportsur.

Huawei Runner GT 2. Foto: Mobilsiden.dk

Huawei har desuden implementeret en ny antenne-arkitektur, der lover markant mere præcis GPS-sporing under vanskelige forhold, som for eksempel i tunneller eller mellem høje bygninger i storbyen.

Batteritiden er opgivet til op mod 14 dage, hvilket gør det til en stærk spiller på markedet for wearables.

Som noget nyt understøtter Watch GT Runner 2 nu Curve Pay. Det gør det muligt for danske brugere at betale kontaktløst i butikkerne uden at have telefonen eller pungen med på løbeturen.

En test af Huawei Watch GT Runner 2 lander snart her på Mobilsiden.dk.

Se også: Her er de bedste Android-mobiler i 2026

Spar penge lige nu

Huawei Watch GT Runner 2 har en vejledende udsalgspris på 2.999 kroner og findes i farverne sort, blå og orange.

For at markere den danske lancering tilbyder producenten en rabat på 200 kroner, hvis man køber uret senest den 19. april 2026.

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed