Samsung Galaxy Ring spækket med sundhedsfunktioner

Galaxy Ring forventes at have et stort udvalg af sundheds - og træningsfunktioner. Den smarte ring forventes lanceret den 10. juli.

Samsung Galaxy Ring spækket med sundhedsfunktioner

Vi ved allerede hvordan Galaxy Ring ser ud, hvad ringen vejer og hvilke ni størrelser den kommer i. Samsung har dog ikke afsløret ringens funktioner. En ny rapport afslører mange af de sundhedsfokuserede funktioner, som Galaxy Ring tilsyneladende vil indeholde.

Se også: De bedste smartphones fra Samsung

Disse sundhedsfunktioner vil Galaxy Ring byde på

Ligesom mange andre af de bedste smartringe vil Galaxy Ring have puls- og stressovervågning. Samsungs kommende wearable vil tilsyneladende have en hudtemperatursensor, så den kan måle ændringer i din kropstemperatur.

Andre sundhedsfunktioner omfatter sporing og forudsigelse af kvinders cyklus og registrering af snorken, selvom sidstnævnte kræver din Galaxy-telefon som ledsagende enhed for at fungere. Det er også sådan, snorkeregistrering fungerer på Galaxy Watch-smartwatches.

Den smarte Galaxy Ring skulle også have skridttæller og registrering af træningssessioner, mens den overvåger de vigtigste sundhedsdata.

Alle de sundheds og træningsfunktioner er allerede tilgængelige på Galaxy Watch. Med Galaxy Ring får du dog de samme funktioner i en mere kompakt formfaktor og uden en anden skærm at forholde dig til.

Galaxy Ring vil også tilbyde bedre indsigt i de indsamlede data ved hjælp af AI. Samsung har bekræftet, at deres wearable vil bruge et nyt sundhedsscoringssystem kaldet My Vitality Score. Det vil give personlig sundhedsindsigt ved hjælp af din puls, søvncyklus og pulsvariabilitet. Du vil også få indsigt i, hvordan du kan forbedre scoren.

Samsung Galaxy Ring skulle angiveligt have en batteritid på op til ni dage.

Se også: Det bedste tilbehør til mobiltelefonen

Samsung Galaxy Ring kan få en høj pris

Et læk tyder på, at den Galaxy Ring kan koste så meget som 300-350 dollars i USA (2.399-2.899 kroner), hvilket gør den lige så dyr som nyeste Galaxy Watch 6.

Se også: Derfor skal du købe brugt mobil og elektronik