Samsung lancerer sit første HDR10+ gaming display

Samsung kommer med sin første HDR10+ skærm - ingen store titler understøtter standarden endnu, men NVIDIA er med.

Samsung lancerer sit første HDR10+ gaming display

Samsung har annonceret sit første display med understøttelse af HDR10+ gamingstandarden. Det er en udvidet gaming-fokuseret version af HDR1+, der også kan kalibrere automatisk. HDR10+ gaming blev lanceret i oktober, men nu afslører Samsung, at deres lineup af QLED TV-apparater og gamingskærme for 2022 alle understøtter standarden, og det som de første.

Få spillet understøtter formatet

Samsung er gået sammen med Saber Interactive, så Redout 2 og Pinball FX får understøttelse af HDR10+. Begge spil skal efter planen vises frem ved CES 2022.cGame Machine Studios kommer også med deres HDR10+ gamingtitel Happy Trials and the Kidnapped Princess.

De spil, Samsung fremhæver, er i modsætning til store spil, tilgængelige på den konkurrerende standard, Dolby Vision-gaming. Det gælder blandt andet Halo Infinite, Gears 5 og Call of Duty: Black ops Cold War. Xbox Series X og S understøtter allerede mindst ti spil med Dolby Vision.

Forbedrer det visuelle markant

HDR10+ gaming har mere visuel metadata end almindelig HDR10 (målet er fire gange den maksimale lysstyrke), understøtter variable refresh rate (VRR) og auto low latency mode (ALLM), så spillene ser bedre ud visuelt.

Samsung fortæller også, at standarden fungerer ”over 120 Hz”, men giver ikke flere detaljer end det.

Konkurrenten Dolby Vision kan allerede alt dette, undtagen påstanden om 120 Hz+. Samsungs rival LG annoncerede desuden i juni måned sine skærme C1 og G1 OLED, der har Dolby Vision-standarden.

Se også: Bedste gaming in ear headset

Kravene til gaming i HDR10+

HDR10+-oplevelsen er, som det også er tilfældet med Dolby Vision, kun mulig med en hel opsætning af udstyr, der er tilpasset understøttelse af formatet.

Det betyder, at for at kunne nyde HDR10+ gaming, skal computeren have et grafikkort fra NVIDIA (understøttelse er på vej til GeForde RTX 30-serien, RTX 20-serien og GTX 16-serien af GPU’er), et spil der er programmeret med ekstra visuelt metadata og så en af Samsungs nye skærme.

Se også: Bredbånd til online gaming

Redaktionen har mere til historien

Siden vi publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 22/12/2021 bragte vi nyheden LG’S ”første gaming laptop” har en RTX 3080 og 11th Gen Intel CPU – Du finder artiklen her. Seneste nyheder om Gaming ser du her..