Sennheiser CX True Wireless koster under 1.000 kroner

Sennheiser CX True Wireless har imponerende batteritid og prisen virker dog. Den kommer dog uden ANC. Se, hvad du får for pengene.

Sennheiser CX True Wireless koster under 1.000 kroner

Sennheiser CX True Wireless er helt som navnet afslører ægte trådløs – altså helt uden ledninger, som trenden foreskriver. Det har ikke aktiv støjreducering, men har til gengæld lang batteritid og en pris på under 1.000 kroner.

Sennheiser CX True Wireless

Det nye headset er udstyret med Bluetooth 5.2 og undertøtter lydkodekser som SBC, AAC og aptX. De enkelte headset har to mikrofoner og de er lavet, så man kan bruge en af gangen uden at miste lydgengivelsen. Dog mister man naturligt nok stereoeffekten, når man kun bruger en af gangen.

Headsettet understøtter Google Assistent og Apple Siri og man kan justere diverse indstillinger via Sennheisers egen app Smart Control. Her man kan tilpasse musik og samtalelyd, for eksempel kan man tilvælge ekstra bass eller justere lyden med en equalizer.

Headsettet har ikke aktiv støjreduktion, men Sennheiser oplyser dog, at omgivende støj reduceres via passiv støjreduktion.

Sennheiser CX True Wireless ører

Se også: Test af høretelefoner

Ni timers batteritid

Sennheiser oplyser, at headsettet har ni timers batteritid på én opladning og med æsken kan man få i alt 27 timer. Æsken kan altså lade op to gange på farten.

Headsettet er stænkafvisende og kommer med fire forskellige størrelser øredutter. Det burde altså være muligt at finde en størrelse, der passer perfekt til ens ører.

Se også: Priser på bluetooth headset

Pris og tilgængelighed

Headsettet er tilgængelig i butikkerne fra den 8. juli, men kan forudbestilles allerede nu på selskabets hjemmeside. Prisen er 990 kroner.

Det kan bruges med både Android og iPhone. Man skal dog have en mobil med Android 8 eller iOS 13 eller nyere.

Se også: Nyheder om headset

Videre om emnet

Fortællingen slutter ikke her. Steen Jørgensen gik et skridt videre. 18/5/2021 gik redaktionen videre og publicerede historien; Sådan får du Apple Music med Spatial Audio og lossless HiFi-lyd – Læs her. Seneste nyt om temaet finder her.