Sennheiser og Samsung går sammen om Android-headset
Dengang Sennheiser forrige år introducerede sin Ambeo 3D teknologi, virkede den avancerede headset-løsning med 3D lyd kun til iOS-platformen.
Nu bringer de tyske lydspecialister dog teknologien til Android-verdenen ved at alliere sig med Sydkoreanske Samsung.
Sammen vil de udvikle en løsning, med en planlagt debut i efteråret – sandsynligvis omkring efterårets IFA-messe i Berlin.
Hvorvidt headsettet udelukkende vil fungere med Samsung-produkter, eller hvorvidt Samsungs vil få sin branding på produktet er dog uvist. Samsung ejer i forvejen lydvirksomheden Harman sammen med velkendte subbrands JBL, Harman Kardon og AKG.
Med deres Ambeo-headsets har Sennheiser udviklet en lydløsning der kan optage og afspille et 3D-lydbillede for en mere enestående lydoplevelse.
Mere nyt om temaet
Siden redaktionen publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik et skridt videre. Allerede d. 20/3/2017 bragte vi nyt i sagen med historien om Det her bliver AKG-headsettet til Samsung Galaxy S8 – Artiklen kan du læse her. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..