Sony WF-1000XM4 – årets bedste trådløse øretelefoner?

Sony WF-1000XM4 kunne blive årets bedste trådløse øretelefoner. Se specifikationer, funktioner og pris på Sony WF-1000XM4.

Sony WF-1000XM4 – årets bedste trådløse øretelefoner?

Sony er endelig klar med en efterfølger til de anmelderroste WF-1000XM3. Sonys nye WF-1000XM4-trådløse in-ear øretelefoner kommer med opgraderinger hele vejen rundt – og et par es i ærmet. Her kigger vi nærmere på nyheder og funktioner i Sony WF-1000XM4 med dansk pris og tilgængelighed.

Med afløseren til de to år gamle WF-1000XM3 er Sony klar med en efterfølger, med et moderne design, ny indmad, nye funktioner, bedre batteritid og selvfølgelig: bedre lyd. Sony WF-1000XM4 har, ifølge producenten, verdens bedste aktive støjreduktion blandt in-ear øretelefoner.

Læs også: Test af Sony WH-1000XM4

Forbedret lyd og ANC

Som man kunne forvente, så byder Sony WF-1000XM4 på en forbedret lyd – og det var jo ikke fordi XM3 ikke lød godt. Den bedre lyd er gjort mulig med en ny driver og processor, forbedret forstærker. Heri finder vi også DSEE Extreme med Edge AI og Hi-res lyd via LDAC.

Sony påstår derudover, at WF-1000XM4 har markedets bedste aktive støjreduktion, og der er samtidig gjort forbedringer på den passive støjreduktion. En ny integreret V1-processors står for at fjerne lyde fra omgivelserne, som skulle gøre det betydeligt bedre end QN1e-processoren i forgængeren. De nyudviklede eartips skulle sikre en bedre pasform og blokering af lyd udefra. Det optimale fit opnås med en fitting guide, indbygget i Sonys app.

WF-1000XM4
WF-1000XM4 har bedre pasform og er mindre.

Derudover har WF-1000XM4 automatisk registrering af vindstøj, hvorved ANC bliver justeret, samt en mere naturlig ambient sound i bedre kvalitet. Derudover skulle de selv kunne registrere, når du begynder at tale, hvorved ambient sound aktiveres og musikken pauses. Lidt ligesom i Galaxy Buds Pro, hvor det desværre ikke altid virker. Ikke mindst, så skulle samtalekvaliteten også være forbedret, blandt andet ved hjælp af en bone conduction sensor.

Hurtig og simpel parring er sikret på Android og Windows, hvor en bluetooth 5.2 forbindelse sikrer mere stabil og stærkere forbindelse.

Læs også: Stort prisfald: Så billige er Sony WF-1000XM3 nu

Mindre størrelse og bedre batteritid

Selvom både øretelefoner og opladningsetui er betydeligt mindre end sidst (10 procent for øretelefoner og 40 procent for etuiet), så har de en væsentligt forbedret batteritid.

En par fuldt opladte WF-1000XM4 holder 8 timer med aktiv støjreduktion aktiveret, og op til 12 timer uden ANC. Tæller man batterietuiet med, så er der til i alt 24 timer. Der er derudover både trådløs opladning og hurtig opladning. 5 minutters opladning giver 1 times afspilning.

Sony WF-1000XM4 er beskyttet mod væske med en IPX4-certificering.

Som prikken over i’et er WF-1000XM4 også mere miljøvenlige med en ny indpakning, som fylder meget mindre end sidst og er lavet af genbrugeligt materiale.

Se også: Sammenlign priser på hovedtelefoner

Pris og tilgængelighed for Sony WF-1000XM4

Sony WH-1000XM4 lander i butikkerne i juni, i farverne sort og sølv, hvor den vejledende pris vil være 2.000 kroner.

Se også: Test af hovedtelefoner og tilbehør

Specifikationer på Sony WF-1000XM4

Specifikationer på Sony WF-1000XM4
Driver 6 mm High power neodymium magnets
Vægt 7,3 gram stk
Vægt med etui 41 gram
IP-certificering IPX4
Batteritid 8 timer (24 timer med etui)
Opladning 3 timer for fuld opladning (1 time efter 5 min)
Bluetooth version 5.2
Formater/codec SBC, AAC, LDAC
Andet ANC, Ambient sound, Quick Attention, DSEE Extreme, LDAC 96kHz sampling 990kbps