Xiaomi Mi Smart Projector 2: Bærbar hjemmebiograf

Xiaomi Mi Smart Projector 2 er en bærbar Android TV certificeret projektor til hjemmet, der giver skærm på op til 120 tommer.

Xiaomi Mi Smart Projector 2: Bærbar hjemmebiograf

Xiaomi opererer inden for alle mulige tech-kategorier – også projektorer. Deres Mi Smart Projector 2 er nu officielt lanceret i Danmark og er en lille sag, der kan bæres rundt på, så man kan få skudt levende billeder op på 120 tommer.

Mi Smart Projector 2 – bærbar projektor til hjemmet

Opløsningen er fuld HD og det med 500 ANSI Lumens – det betyder, at lysstyrken ikke er super kraftig, så den fungerer nok ikke så godt i et meget oplyst rum.

Projektoren har multi-vinkel auto-keystone korrektion og autofokusering og kan dermed hurtigt projicere en firkantet skærm op på de fleste vægge.

Se også: Priser på projektorer

Android TV certificeret

Projektoren er i øvrigt også Android TV certificeret og giver direkte adgang til en masse underholdning. Som certificeret Android TV understøtter den også Google Assistant og kan styres med stemmekommandoer. Den er også udstyret med Dolby Audio, hvilket burde sikre fornuftig lydkvalitet fra selve enheden.

Af indgange kan nævnes HDMI 2.0, USB 2.0 og 3,5 mm jackstik, så det er let at koble andre enheder til og afspille indhold fra dem eller at sætte en bedre højtaler til projektoren og få bedre lyd.

Se også: Gode og billige projektor

Pris og tilgængelighed

I skrivende stund ser projektoren ikke ud til at kunne købes officielt i Danmark endnu. Dog kan den købes online i udenlandske webshops og prisen er 599 euro, det svarer til cirka 4.500 kroner.

Se også: Nyheder om projektorer