Web-TV: Android-mobiler mod iPhones – fordele og ulemper
Skal man vælge iPhone eller en Android-mobil? Valget er ikke let, men forhåbentlig kan denne video hjælpe nogle af jer på vej. Her snakker vi om de to typer af mobiltelefoner; Apples iPhones med iOS-styresystemet og Android-mobiler, som laves af flere producenter. Det er et emne der ofte bliver diskuteret af læserne her på Mobilsiden.dk, men denne gang har jeg og Steen Jørgensen fra Mobil.nu selv taget tyren ved hornene.
Læs også: Her er alle nyhederne i Android 11
Fordele og ulemper ved iPhone og Android
I videoen går vi en række af de vigtigste emner og forskelle på de to typer af mobiltelefoner i gennem. Rigtig mange vælger iPhonen, på trods af en høj pris, fordi de har brugt iPhone tidligere og er, måske, allerede inde i økosystemet, men også fordi vennerne bruger iPhone og anbefaler den. Funktioner som iMessage og FaceTime kan også være svært at undvære. Dog er der masser af gode alternativer til disse i verdenen af Android-mobiler, som tilbydes i et bredt spektrum af priser, størrelser og funktioner.
Læs også: De bedste mobiler lige nu – vinter 2020
Steen og jeg snakker om nogle af de ting, man skal overveje, inden man beslutter sig for iPhonen eller Android-mobilen. Hvor får man mest value for money, udvalget af tilbehør til Android og iPhones, kvalitet og funktioner.
Men vi er ikke færdige her, for selvom Android og iOS ligner hinanden mere og mere, så er der stadig store forskelle. Vi er derfor også omkring et emne som antennekvalitet, som for mange er utroligt vigtigt. Hvordan er styresystemerne og hvilket er bedst, softwareopdateringer, kvaliteten af apps og muligheder for tilpasninger af Android og iPhone er vigtige ting at overveje, inden man vælger det ene frem for det andet.
Se også: De bedste priser på iPhones
Du kan vælge at se specifikke afsnit i videoen:
- Udvalg og priser på iPhone og Android: Fra 0:58
- Tilbehør: Fra 3:48
- Kvalitet og funktioner: Fra 4:30
- Nye funktioner – først på Android eller iOS? Fra 10:50
- Brugerflade, software, opdateringer, tilpasninger: Fra 12:40
Husk at abonnere på vores nye YouTube-kanal Teknofil, der er fælleskanalen på YouTube for mobil.nu og mobilsiden.dk.
Det sidste nye i fortællingen
Siden redaktionen kørte denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. 20/2/2020 gik vi videre med artiklen om Din Samsung-mobil bliver ikke hacket: Udsender “Find min mobil”-besked ved en fejl – Klik her for artiklen.. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.