Billigste 5G-bredbånd uden binding?

Hvordan får man 5G-bredbånd helt uden binding og hvad koster det? Se i denne guide, hvordan du får 5G-bredbånd uden 6 måneders bindingperiode.

Billigste 5G-bredbånd uden binding?

Der er fristende tilbud og gode priser på 5G-bredbånd med 6 måneders binding – men hvad hvis man heller vil have 5G-bredbånd uden binding? Det kan du i denne guide blive klogere på.

Se også: Guides og råd til bredbånd

Hvordan får man 5G-bredbånd uden 6 måneders binding?

Teleselskaberne frister med abonnementer på 5G-bredbånd, hvor mindst 1.000 GB data og lånerouter er inkluderet. Desværre kommer disse abonnementer med en bindingsperiode på 6 måneder.

Det er ikke alle, der ønsker at være bundet til et abonnement i et halvt år. Heldigvis kan man sagtens få 5G-bredbånd helt uden binding.

Det kræver blot, at man selv anskaffer sig en 5G-router og et almindeligt mobilabonnement med stor datapakke.

Ulempen ved denne løsning er dog, at man ikke kan få 5G-bredbånd uden dataloft, som nogle bredbåndsabonnementer med binding tilbyder. I stedet får du maksimalt 1.000 GB.

En 5G-router koster under 2.000 kr., og kan også købes billigere brugt.

Se også: De absolut bedste 5G-routere

5G-bredbånd uden binding er billigst

Bredbåndsabonnementer på 5G-bredbånd med router og binding koster lige nu ned til 269 kr. per måned. Det lyder billigt, men faktisk er 5G-bredbånd uden binding en billigere løsning. 4842

Et mobilabonnement med 1.000 GB data koster nemlig fra 149 kr. per måned. Hertil kommer selvfølgelig kontaktprisen på 5G-routeren.  3.788 4682

På kort sigt er 5G-bredbånd med binding billigst, men efter blot 18 måneder er 5G-bredbånd uden binding billigst. Hvis vi regner med en pris på 5G-routeren på 2.000 kr. og mobilabonnement med 1.000 GB til 149 kr., er totalomkostningerne efter 18 måneder 4.682 kr.

Til sammenligning koster 5G-bredbånd med 6 måneders binding efter 18 måneder mindst 4.842 kr.

Se også: Find billigste mobilabonnement med fri data

Husk at tjekke 5G-dækningen

Inden du bestiller et mobilabonnmement med fri data, skal du huske at tjekke 5G-dækning, hvor du bor. Uden ordentlig 5G-dækning får du ikke en tilfredsstillende oplevelse med et 5G-bredbånd.

Dårlig 5G-dækning resulterer i langsom internetforbindelse, høj forsinkelse (latency) og ustabilt bredbånd.

Men hvilken udbyder skal du vælge for at få den bedste 5G-dækning? Det afhænger af, hvor du bor, da det er vigtigt at vælge en udbyder, der tilbyder den bedste dækning i netop dit område.

Vi anbefaler, at du undersøger udbydernes dækningskort for 5G.

Se også: Undersøgelse af mobilselskabernes mobildækning