Lav en kreativ foto julegave med beeld [TIP]
De fleste har betydningsfulde billeder på mobilen og det er kun et spørgsmål om tid før mobilen mistes, eller billederne ender i en kedelig backup på computeren eller i skyen!
Du sidder allerede med mobilen i hånden og er kun få klik fra at få lavet dine mobilbilleder om til personlig kunst hvor du selv bestemmer budskabet.
Sådan skriver beeld på deres hjemmeside. Beeld er et dansk firma, som via deres egen udviklede applikation tilbyder at kunne lave billedcollager i forskellige størrelser af dine egne billeder på mobilen.
Læs også: Google PhotoScan – Lynhurtig backup af dine fotoprints
Hvordan fungerer det ?
Selve app’en er lavet til Android og iOS og her har du mulighed for at vælge imellem forskellige collager og plakat størrelser.
Beeld tilbyder plakater i størrelserne 50×70, 30×40, A4 og A5. Du kan også selv vælge om plakaterne skal være horisontale eller vertikale, samt om kanten skal være sort eller hvid.
Du kan dog ikke vælge kun at få lavet et enkelt billede som du får printet, men skal vælge mellem de præinstallerede layouts af collager.
beeld slår på at de selv producerer det hele, så de printer selv og tilskærer den enkelte produktion. Dels kan de så selv være med til at sikre en ensartet kvalitet, og de kan også love en kort produktion- og leveringstid.
Læs også: Fujifilm Instax SHARE SP-1 anmeldelse: Charmerende vintage-printer [TEST]
Jeg har selv testet produktet, og min bestilling kom frem dagen efter at jeg havde bestilt, i et meget flot format.
Priserne starter fra 49 kr for A5 format og op til 299 kr for 50×70 formatet.
På sigt vil beeld tilbyde at sælge rammer der passer til de enkelte print, således at man direkte kan bestille og få sendt gaver fra deres side.
Nu findes der mange andre der laver fotoprint, men her skal man ofte vente længere tid på leveringen. Så her hvor vi nærmer os juleaften hastigt, er beeld absolut nemt at gå til, og en god måde at lave en personlig gave.