Så meget må du prøve en mobil købt via nettet

Der er 14 dages returret på varer købt på en webshop. Men hvor meget må du afprøve en mobil, inden den ikke kan returneres. Her er reglerne.

Så meget må du prøve en mobil købt via nettet

Mobiltelefoner købt på internettet kan stadig returneres inden for fortrydelsesretten på 14 dage, selvom du har ringet, SMS’et og fyldt adressebogen med kontakter, samt fjernet beskyttelsesfilmen over skærmen og kameralinsen.

Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Men du skal behandle varen pænt, ellers kan forretningen nægte at tage mobilen retur, inden for de 14 dage.

– Hvis du selv ville betale fuld pris for varen i den stand, du leverer den tilbage i, så har du en meget god tommelfingerregel for, om den er leveret tilbage i det, der hedder ’væsentlig samme stand’, ” siger Henrik Lundgaard Sedenmark, jurist i Forbrugerklagenævnet.

Det må du gøre med mobilen

Her er hovedpunkterne over, hvad du må med din mobiltelefon, hvis den er købt over nettet, og du vil fortryde inden for 14 dage.

Det er okay at…

– Bryde emballagen for at prøve mobilen. Men forretningen kan forlange, at varen returneres i den medfølgende emballage, så undgå at ødelægge den, når den åbnes.

– Fjerne beskyttelsesfilmen på kameralinsen og skærmen. Men hvis du laver ridser, kan du ikke fortryde købet.

– Prøve mobiltelefonen ved at tage billeder, tale i telefonen, gemme data på SIM-kort og andre kort og overføre kontakter.

Du må ikke…

– Bruge mobilen så den ændrer fysisk udseende eller brugbarhed.

– Tage varen i brug. F.eks. tage mobilen med på arbejde eller ferie.

– Lave ridser eller andre skader.

HUSK: At nulstille telefonen tilbage til fabriksindstillinger inden du afleverer den til forhandleren.

Det sidste nye

Tematikken slutter ikke her. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 19/6/2012 kom der flere nuancer om emnet med en artikel med tematikken Fremtid: Oplad mobilen og gadgets på løbeturen – Følg den videre udvikling her. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..