Sådan gør du mobilen mere sikker
Danskerne bekymrer sig ikke om sikkerhed i forhold til deres smartphone, og kun 22 procent har en simpel tastaturlås aktiveret.
Truslen kommer ikke fra hackere, men fra helt almindelige mennesker i din hverdag, som blot de får telefonen i hånden, har adgang til alle dine SMS-beskeder, billeder, opkaldslister, mails osv.
Herunder viser vi dig, hvordan du aktiverer skærmlåsen på henholdsvis Android, iPhone (iOS) og Windows Phone.
Skærmlås på Android
Skærm- og tastaturlås på Android-mobiler ligger i ”indstillinger” – ”Placering og sikkerhed” – ”Skift skærmlås”.
Herunder kan du indstille enten PIN-kode, adgangskode med bogstaver eller som et mønster du tegner på skærmen.
Ikke i alle telefoner med Android-systemet, er der mulighed for at indstille en tidsperiode, inden koden aktiveres.
Sådan låser du iPhone
Låsemuligheden i en iPhone (eller iPad) findes under ”Indstillinger” – ”Generelt” – ”Lås med kode”.
I punktet ”Kræv kode” kan det angives om koden skal aktiveres med det samme, eller efter et tidsinterval, f.eks. 15 minutter.
På iPhone 4S skal du være opmærksom på funktionen Siri, som kan aktiveres til at udføre handlinger, selvom telefonen er lås. Læs mere om dette i artiklen ”Sådan gør du iPhone 4S Siri-sikker”.
Lås Windows Phone med kode
Microsofts Windows Phone system som findes på f.eks. Samsung Omnia W og Nokia Lumia 800, har også skærmlås liggende i systemet.
Her skal du gå ind i ”Indstillinger” – ”Lås og baggrund”.
Sæt punktet ”Adgangskode” til ”tænd” ved slideren. Herefter kan den ønskede kode angives. Efterfølgende kan en tidsperiode angives i ”Kræver en adgangskode efter”.
Det sidste nye i sagen
Flere forhold har spillet ind siden vi bragte denne artikel. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. Efterfølgende d. 6/3/2012 publicerede vi et indlæg omkring emnet De mest populære apps fra App Store – Artiklen finder du her. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.