Dbrands ”Something”-skins får din telefon til at ligne Nothing Phone 1

Med Something-cover kan du få din mobil til at ligne Nothing Phone 1 - dog uden at du får lysende og blinkende dioder.

Dbrands ”Something”-skins får din telefon til at ligne Nothing Phone 1

De fleste anmeldere er helt enige om, at Nothing Phone 1 er særlig telefon, når det gælder designet. På grund af det begrænsede antal, der indtil videre er på markedet, er det ikke let at få fingrene i en.

Det er her Dbrand kommer ind i billedet. Tilbehørsproducenten har annonceret en ny serie af skins med navnet ”Something” og med dem kan man få sin iPhone 13 Pro Max, OnePlus 10T eller Galaxy S22 Ultra til at ligne en Nothing Phone 1. Som de skriver: Something is better than Nothing”…

Se også: Hvad koster Nothing Phone 1?

“Vi har ikke stjålet noget fra Nothing”

Det kan måske umiddelbart lyde ret risikabelt for Dbrand, og det er det måske også. På sin webside skriver selskabet: “Nogle vil måske beskylde os for tyveri. Her er vores svar: Vi har ikke stjålet noget. Det er ikke tyveri – det er plagiat, hvilket bestemt ikke er en forbrydelse. Vi har tjekket det.”

Derefter fremhæver Dbrand, at de har brugt meget tid på at skille elektronik ad, noget som de mener, gør dem “unikt kvalificeret til at stjæle et industrielt design og “kreativt omfortolke” det til andre apparater.”

Cover har dog ikke lysdioder, der kan lyse op som på Nothing Phone (1).

Se også: Test af Nothing Phone (1)

Sony tvang Dbrand til at stoppe salg til PS5

Det er ikke noget nyt for Dbrand at udføre den slags marketingstunts. I slutningen af 2021 skabte Dbrand overskrifter, da de stoppede med at sælge brugerdefinerede frontplader til PlayStation 5 efter at have modtaget et brev fra Sony med et krav om, at salget skulle ophøre.

Et par dage senere annoncerede selskabet en ny version af sine ”Darkplates”, som de hævdede, at Sony ikke kunne have nogen indsigelse imod. Det er ikke umuligt, at grundlægger af Nothing, Carl Pei, har en finger med i spilet. Han er kendt for den guerilla marketingsstrategi, der gjorde OnePlus til et navn.

Something-coveret kan købes for 25 dollars, knap 200 kroner.