iPad får nu navigation fra Navigon
Artikel er skrevet af iPadsiden.dk
Lige siden iPad 3G’s fødsel har det kun været et spørgsmål om tid før de folk, som har betalt dyre domme for en navigations app til deres iPhone, også kunne installere det på deres iPad.
iPad’en med 3G har nemlig en indbygget GPS chip, som gør den i stand til at blive brugt til navigation, præcis som en hvilken som helst anden GPS-enhed i bilen.
Dette er noget de fleste ejere af iPad 3G naturligt nok har haft lyst til at afprøve på den store skærm, og med Navigons senste store opdatering til version 1.7, er det nu blevet muligt.
Hvis du allerede har købt Navigon til din iPhone, kan du således nu downloade dette helt gratis og bruge det på din iPad 3G.
I den nye universelle opdatering er der ligeledes kommet understøttelse af iPhone 4′s Retina display, samt en masse andre nye features, hvoraf nogle af dem dog koster penge.
Læs også:
– Stor test af Apples iPad
– Web-TV: Derfor er iPad tidens bedste tablet