iPhone-reporter glemte oplader
Skanderborg Festivalen fik i år sin egen iPhone-applikation, der blandet meget andet gav adgang til nyheder fra festivalen og vejret.
Derfor sad der ude bag festivalpladsen to iPhone-reportere, der skrev nyheder til applikationen. De tog billederne med mobilen, og skrev ligeledes historierne direkte ind fra mobilen.
Nyhederne gav app-brugerne sjove små historier fra festivalen og en vejrudsigt, der er konstant var opdateret.
De to reportere mødte dog en del begyndervanskeligheder.
Glemt oplader
Pernille Holbøll var én af de to reportere, og hun startede festivalen med at glemme opladeren til sin iPhone derhjemme.
Hun fik dog heldigvis skaffet en ny.
Når iPhonen er ens primære arbejdsredskab, forsvinder batteriet nemlig ualmindelig hurtigt.

Tekniske begrænsninger
Problemerne stoppede desværre ikke der. Hurtigt viste det sig, at det ikke var muligt at uploade billederne, som var taget med mobilen direkte til CMS-systemet (det artikelsystem der ligger bag applikationen, red.).
I stedet måtte billederne en tur forbi computeren, hvilket fjernede noget af ideen med at rapportere direkte fra en begivenhed. Samtidigt var det ikke muligt at lave aktive links i bunden af artiklerne.
Problemerne var dog kun små skønhedsfejl, der formentligt vil blive rettet til næste år.
Læs også:
– Festivalgæster klager over Telenor
– Baggrund: Sådan får 50.000 mennesker dækning