Samsung lancerer Galaxy Tab S4 og Galaxy Tab A

Samsung lancerer nu to nye tablets. Flagskibet Galaxy Tab S4 og den billigere Galaxy Tab A 10.5.

Samsung lancerer Galaxy Tab S4 og Galaxy Tab A

Samsung lancerer nu, kort inden det kommende Unpacked event, to nye tablets: Samsung Galaxy Tab S4 og Samsung Galaxy Tab A 10.5.

Den ene er Samsungs high-end tablet, der byder på en ganske indbydende pakke, med fx AKG kalibrerede højttalere med Dolby Atmos. Den vil gerne være et seriøst alternativ til en computer, og derfor har den både DeX, tastatur, S-Pen og en dockingstation. Men den er heller ikke billig. Den billigere model har til gengæld ingen af disse ting, men skulle være et bud på en tablet med en stor skærm, som hele familien kan bruge. Læs mere om dem begge herunder.

Læs også: Huawei MediaPad M5 – Android tablet med imponerende lyd [TEST]

Samsung Galaxy Tab S4 – et alternativ til computeren

Galaxy Tab S4 kommer til at koste 5.499 kroner for WiFi udgaven og 5.999 kroner for LTE udgaven, hvilket bestemt ikke er billigt. Men for de penge får man en tablet med en 10.5″ Super AMOLED skærm, AKG tunede højttalere med Dolby Atmos, et batteri som afspiller video i op til 16 timer i træk. Derudover kan de forvandles til en habil arbejdsstation via Samsung DeX og et tastatur, som er ekstra tilbehør. Samsung DeX er en PC lignende grænseglade bygget af Samsung selv. Der medfølger desuden en S-Pen, som er Samsungs navn på en stylus.

Der er også mulighed for at tilslutte en ekstern skærm, skulle man have det behov. Det kræver dog en HDMI til USB-C adapter, som ikke medfølger. Med en ekstern skærm tilsluttet, kan tabletten bruges som touchpad eller en tastatur. 

Specifikationerne på Galaxy Tab S4:

Samsung Galaxy Tab S4   
Skærm 10.5” WQXGA (2560×1600) sAMOLED
Processor Snapdragon 835
Lager og RAM 64 GB og 4 GB (MicroSD op til 400 GB)
Dimensioner 249.3 x 164.3 x 7.1mm 482gram
Batteri 7.300 mAh med Quick Charge
Andet Proximity Iris Scanner, Face Recognition, Hall Sensor
Priser og farver 5.499,- for WiFi og 5.999,- for LTE. Kommer i sort og hvid.
Samsung Galaxy Tab S4
Samsung Galaxy Tab S4 med dens POGO dockingstation. Sælges separat. Foto: Samsung

Samsung Galaxy Tab A 10.5 – Prisvenlig tablet

Galaxy Tab A er en lidt anden størrelse end Galaxy S4, dog ikke fysisk. Den er en mere prisbillig tablet uden alle funktionerne og tilbehøret fra Galaxy Tab S4. Der er lagt vægt på, at den kan benyttes af hele familien, da hele otte forskellige brugere, kan have deres egen profil på den. 

Der er lagt vægt på god lyd, en stor skærm og et godt billede, hvilket gør den perfekt til brug i sofaen eller på en lang køretur. Prisen er også halveret i forhold til Tab S4, hvor denne starter ved 2.549 kroner for WiFi og 2.999 kroner for LTE.

Specifikationerne på Galaxy Tab S4:

Samsung Galaxy Tab A  
Skærm 10.5” WUXGA i Fuld HD
Processor Snapdragon 450
Lager og RAM 32 GB og 3 GB (MicroSD op til 400 GB)
Dimensioner 260.0 x 161.1 x 8.0 529gram
Batteri 7.300 mAh med Quick Charge
Andet  
Priser og farver 2.549,- for WiFi og 2.999,- for LTE. Sort, blå og hvid.
Samsung galaxy tab a 10
Samsung Galaxy Tab A 10.5. Foto: Samsung

Test af Samsung Galaxy Tab S4

Vi har selvfølgelig planer om at teste de nye Samsung tablets, som vi snart får fingre i. Det bliver specielt interessant, at se hvordan den nye Galaxy Tab S4 fungerer som arbejdsenhed. Vi havde dog håbet på at se en Snapdragon 845 i flagskibet. Vi melder selvfølgelig ud på vores Facebook og Instagram, når vi har modtaget de nye tablets.

Læs også: Bruger vi stadig tablets? [Afstemning]

Seneste nyt om emnet

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. 27/7/2018 blev bolden spillet videre med en artikel omkring Rygte: Samsung lancerer Galaxy Tab 4 sammen med Note9 – Den videre historie kan du læse her. Seneste nyt om tematikken finder du her.