iPhone 3G S kommer til Danmark til juli
Den nye iPhone 3G S får premiere allerede den 19. juni. Det gælder dog kun i USA, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Schweiz og Storbritannien.
I Danmark må de interesserede formentlig vente til et tidspunkt i juli, før Apples nye mobil-satsning kan erhverves.
Således bragte gadget-sitet Gizmodo.com i går et billede, der viser de lande, der er klar til iPhone 3G S netop den måned (se billedet ovenfor). Deriblandt finder man Danmark, Sverige og Norge.
Apples marketingschef Phil Schiller kunne ligeledes fortælle, at den nye iPhone til august vil blive forhandlet i mere end 80 lande.