Acer går all-in på smartphones

Acer satser nu på smartphones.

Acer går all-in på smartphones

Frem til præsentationen i Barcelona ved Mobile World Congress i februar vidste de fleste godt, at Acer ville gå ind på smartphone-markedet – men nok ikke med den fart og entuisasme som selskabet har vist på det seneste.

Fire Windows Mobile-smartphones blev det til Mobile World Congress, og her var der bestemt et par interessante i blandt. Senere på ugen kom det så frem, at fire mere ville blive præsenteret.

I denne uge kunne Mobilsiden.dk også fortælle, at Acer planlægger at én eller to af de næste fire modeller bliver “gratis”, eller i hvert fald smartphones som operatørerne kan give væk til deres kunder.

Som ekstra krymmel på isvaflen forlyder det nu også, at Acer vil komme med deres helt egen applikationsbutik – i stil med Apples App Store. Intet er bekræftet, men alle rygter om Acer har indtil videre holdt vand.