Toshiba når ikke Danmark i første omgang
Det står nu klart, at Toshiba TG01 vil blive solgt eksklusivt af teleselskabet O2 i Tyskland. Salget vil starte til sommer, og Danmark er indtil videre ikke med i planerne.
O2 vil udelukkende sælge TG01 i Tyskland, men det vides ikke hvor lang tid eneretten gælder.
Toshiba TG01 har blandt andet Qualcomms omtalte Snapdragon-processor, som kører med 1000 MHz. Den har også 4,1″ touchscreen og mange andre topfunktioner. Prisen er stadig ukendt.