Sjældent har interessen for en ny elbil været så stor, specielt hvis vi tager en betragtning, at den er kinesisk. Xpengs oplever massiv efterspørgsel på L03, der nu presser leveringskalenderen helt frem til efteråret nærte år for nye danske købere.
Kæmpe efterspørgsel giver lang leveringstid
Da vi for nylig prøvekørte L03 i Schweiz, stod det klart for os, at Xpeng L03 ville give konkurrenterne sved på panden.
Alligevel er det overraskende, at interessen er så enorm. Nu fortæller Xpeng til Mobilsiden, at interessen for L03 er så stor, at nye bestillinger i dag først forventes leveret i september 2027.
Hos Xpeng i Danmark vækker den store opmærksomhed glæde, men situationen skaber også panderynker, da lang ventetid risikerer at skræmme utålmodige købere væk.
“L03 har taget os med storm og vi har fået langt flere bestillinger end ventet. Så det betyder, at hvis du bestiller i dag, så er det med levering omkring september. Vi arbejder dog benhårdt på at reducere denne ventetid. Men sådan ser virkeligheden ud nu,” udtaler Mathias Brandt, der er PR Manager for Xpeng i Danmark, til Mobilsiden.
Læs ogsåTest: Xpeng L03 er næsten for god til at være sand
Nu kan du prøve bilen hos forhandlerne
Til dig, der ikke skræmmes væk af den meget lange leveringstid, melder de danske forhandlere ud, at demobilerne er landet, og at prøvekørslerne officielt er skudt i gang.
Dermed kan du nu selv trille en tur i den populære elbil, velvidende at turen hjem fra forhandleren meget vel kan starte en månedlang venten.
Læs ogsåSeneste nyheder om kommende elbiler