Trækkes GSM-licenser tilbage?
Mange teleselskaber kan risikere, at skulle betale milliardbeløb for at beholde deres GSM-licenser.
I Sverige ser det ud til, at regeringen overvejer at kalde licenserne tilbage. Disse licenser vil i givet fald blive sat til salg igen i 2010. Dette kan betyde, at 3 kan få del i kagen, hvad angår GSM-nettet.
I Danmark kan der ske en lignende udvikling. Her afventes dog, hvorledes EU stiller sig.
De første frekvenstilladelser udløber i 2011-2012. Herefter kan IT- og Telestyrelsen vælge af kalde dem tilbage eller forlænge dem med 10 år. En endelig afgørelse falder første i løbet af et år.