Apple vil have eget mobilnet og mobilselskab
I Amerika har regeringen sat det analoge sendenet til tv-stationerne til salg. De skal ligesom i Danmark sende digitalt fra 2009.
Både Google og Apple er på banen, og de skulle begge være interesserede i, at byde på det gamle sendenet, der sagtens kan bruges til mobiltelefoni, skriver Businessweek.
Det vil være en smart løsning for Apple, da de så kan løsrive sig fra andre mobiludbydere. Muligheden for enkle løsninger til alle deres produkter, såsom computere og iPods, ligger lige for døren.
Hvis Apple havde deres eget net ville de kunne spare iPhone-brugere for penge. I øjeblikket skal amerikanerne betale for mobilen og de binder sig to år hos AT&T. Med eget mobil-net ville Apple kunne holde udgifterne hos forbrugerne nede ved, at vælge en internetbaseret telefonløsning som Skype, og dermed nøjes med at udvikle deres egen software.