Nye batterier giver billigere elbiler og længere rækkevidde
Nikkel i batterier er ikke nogen nyhed, heller ikke i batterier til elbiler. Selvom det tyder på, at nikkel kan ende med, på grund af den stigende efterspørgsel, at blive en mangelvare i produktionen af batterier, så skruer Volkswagen op for mængden. I sidste ende skal det nye elbil-batteri giver længere rækkevidde og en billigere pris på elbilerne.
Læs også: Volkswagen vil sælge en kvart million elbiler i 2020
Elbil-batteri med længere rækkevidde
Fra næste år vil Volkswagen hæve mængden af nikkel i elbil-batterierne fra 65 procent til 80 procent. Nuværende batteri består af 65 procent nikkel, 15 procent kobolt og 20 procent mangan, hvor næste års batteri derimod vil indeholde 80 procent nikkel, 10 procent kobolt og 10 procent mangan. Den største fordel ved at bruge nikkel i batterier er, at giver en høj energitæthed og større lagerkapacitet til en lavere pris. Den højere energitæthed betyder desuden en potentiel længere rækkevidde til elbilerne.
Volkswagens målsætning er at bygge 3 millioner elbiler inden 2025, hvilket vil kræve hvad der svarer til 300 gigawatt-timer af battericeller. Forøgelsen i produktionen af batterier, samt tilføjelsen af mere nikkel, vil gøre det billigere af fremstille batterierne til bilerne. I sidste ende kunne dette betyde billigere elbiler.
Læs også: Koncept-elbilen Polestar Precept har Googles nye Android Automotive
Vil genbruge batterier fra elbiler
Som sagt, så kunne nikkel i fremtiden blive en mangelvare, og samtidig er de gamle batterier til stor belastning for miljøet. Volkswagens plan er at genbruge de gamle batterier fra bilerne, hvilket testes på en fabrik i Salzgitter, sydvest for Braunschweig i Tyskland. Volkswagen mener at batterierne kan tjene som værdifulde råvarer, hvorfor deres ingeniører arbejder på et genbrugskoncept, der skal bringe disse råvarer tilbage i produktionskæden.
Dele af batterierne vil blive ødelagt, mens kobolt, lithium, mangan og nikkel adskilles individuelt, hvorefter de igen kan bruges til produktion af nye batterier. Dette kan gøres flere gange. Målet er at kunne genanvende op til 97 procent af råvarerne fra batterierne. I dag kan der genanvendes op til 53 procent, mens fabrikken i Salzgitter er oppe på 72 procent.
Læs også: Nyheder om elbiler