Rygte: Nyt elbils-batteri holder 2 millioner kilometer
Contemporary Amperex Technology Co. påstår at have opfundet et batteri til elbiler, der kan køre 2 millioner kilometer – det
svare til en levetid på ca. 16 år, hvilket er længere end nogle bilers levetid.
Læs også: Nyt om elbiler, batterier og rækkevidde
Hvis batterileverandøren taler sandt, vil det være et kvantespring i elbilbatteriets kapacitet og rækkevidde. Hidtil er garantien på et batteri typisk på 8 år. Hvis rygterne taler sandt, kan det dermed betyde, at et enkelt batteri kan leve længere end det originale køretøj, det blev installeret i.
Tesla har endnu ikke kommenteret på rygterne, selvom der florerer rygter om en forestående begivenhed, hvor det Elon Musk-ledede firma vil afsløre det nye vilde 2 milloner kilometers-batteri, der altså angiveligt er udviklet i samarbejde med CATL.
Læs også: Nyt elbil-batteri lover en rækkevidde på 2000 kilometer
Klar til at blive sat i produktion
Contemporary Amperex har endnu ikke afsløret, om det har underskrevet kontrakter med nogle bilproducenter, og selvom efterspørgslen efter biler er faldet markant på grund af den igangværende corona-pandemi, lader CATL til at have indtaget førerpositionen.
Og CATL-formand Zeng Yuqun viste da også stor selvtillid og villighed til at handle hurtigt, da han forleden til avisen Bloomberg udtalte: ”Hvis nogen afgiver en ordre, er vi klar til at producere”.
Læs også: Se en Tesla blive holdbarhedstestet i kolde Alaska