Undersøgelse: TDC Groups mobilnetværk er det bedste i Danmark

TDC, Telia, Telenor og 3s dækning og hastigheder er blevet undersøgt af analyseinstituttet Tutela. Vinderen er TDC Groups net, som gør rent bord ved at vinde på alle undersøgte parametre.

Undersøgelse: TDC Groups mobilnetværk er det bedste i Danmark

De danske teleselskabers mobilnet spiller en vigtigere og vigtigere rolle – ikke kun i forbindelse med at mobilt bredbånd vinder indpas, men også i forbindelse med udrulningen af 5G og de mange muligheder, det vil give i fremtiden.

På teleselskabernes netværk kan der dog opleves store lokale forskelle, men hvor gode er TDC, Telia, Telenor og 3s netværk egentlig, hvis man zoomer ud og kigger på landsplan? Det har analyseinstituttet Tutela undersøgt.

Hvert år undersøger Tutela teleselskabernes mobilnet rundt om i hele verden, heriblandt de danske teleselskabers. Det gør de gennem et analyseværktøj, som er indbygget i mere end 3.000 apps til både iOS og Android, som almindelige forbrugere anvender i dagligdagen.

De anonyme data om mere end 300 millioner smartphonebrugeres netværkskvalitet bliver indsamlet, analyseret og udgivet i de årlige rapporter.

Den seneste rapport om de danske teleselskabers netværk er fra januar 2020 og undersøger teleselskaberne på en række parametre.

Rapporten (PDF) er lavet på baggrund af 56 milliarder målinger foretaget i hele Norden i perioden 1. juli til 31. december 2019.

Læs også: Mobildata-forbruget eksploderer – kan netværket holde til presset?

Denne graf viser netværkskvaliteten hos slutbrugerne (Foto: Tutela).

Netværkskvalitet

Første parameter går under navnet Consistent Quality og angiver, hvor ofte brugere af et mobilnet er i stand til at kunne foretage dagligdagsting såsom at lave et HD-videoopkald eller streame Full HD-indhold. Tutela opererer med to tærskler: Hvis brugere har en dataforbindelse på mere end 5 Mbit/s i download, 1,5 Mbit/s i upload og en responstid på under 50 millisekunder, er netværkskvaliteten ”fremragende”.

Er netværkskvaliteten ikke nær så god, bruger Tutela betegnelsen ”core”. Det vil sige, at brugeren kun oplever op til 1,5 Mbit/s i download, 500 Kbit/s i upload og en responstid på under 100 millisekunder.

Ovenstående graf viser, hvor stor del af tiden, brugerne på teleselskabernes netværk oplever den fremragende netværkskvalitet og den knap så fremragende netværkskvalitet. TDC klarer sig altså bedst, hvor 89,9 % af brugerne oplever et godt netværk. 3 ligger ikke langt efter med 86 % efterfulgt af Telenor med 81,4 % og til sidst 76,4 %.

Læs også: Telenor og Telia gør netværket klar til 5G

Mediandownloadhastighed på TDC, Telia, Telenor og 3s netværk.

Downloadhastighed

Tutela har også undersøgt downloadhastighederne, hvor det igen er TDC, der klarer sig bedst. Mediandownloadhastigheden hos brugerne på TDCs net ligger på 28 Mbit/s, mens den hos Telenor ligger på 21 Mbit/s. Tæt på finder vi 3 med 20,7 Mbit/s, mens Telia halter en del efter med en downloadhastighed på 17,3 Mbit/s.

Læs også: Telenor og Telias første 5G mobilmast med 1 Gbit/s er klar

Medianuploadhastighed på TDC, Telia, Telenor og 3s netværk.

Uploadastighed

Billedet er faktisk fuldstændig det samme, når det kommer til de danske teleselskabers uploadhastigheder. TDC topper med en medianhastighed på 8,7 Mbit/s, hvorefter Telenor ligger lige efter med 8,3 Mbit/s. Telia ligger lidt efter med 7,5 Mbit/s tæt efterfulgt af 3 med en uploadhastighed på 7,2 Mbit/s.

Læs også: Danmarks 4G-mobilnetværk er blandt verdens hurtigste

Mediaresponstid på TDC, Telia, Telenor og 3s netværk.

Responstid

Responstiden er særlig vigtig, hvis du gamer på din mobil eller har mobilt bredbånd, som du bruger til at game over. Igen klarer TDC sig bedst med en medianresponstid på 14,8 millisekunder, men her ligger Telenor heller ikke langt efter med 15,2 millisekunder. Telia ligger også tæt på Telenor med 15,9 millisekunder, mens 3 har lidt afstand til Telia med en responstid på 16,7 millisekunder.

Læs også: TDC Group skruer hastigheden på mobilnettet op til 600 Mbit/s

Udbredelse af 4G- og 3G-teknologierne på TDC, Telia, Telenor og 3s netværk.

Udbredelse af 4G-net

Tutela har også registreret, hvor ofte brugerne er koblet på de forskellige netværksteknologier, 4G og 3G. Telia er det teleselskab, hvor brugerne oftest er koblet på 4G (90,2 % af tiden), mens Telenors brugere er på 4G 90 % af tiden. TDCs brugere er på 4G 88,9 % af tiden, mens det kun er 86,1 % af tiden blandt kunder på 3s netværk.

Læs også: Telmore: Billigste mobilselskab for 600.000 Netflix kunder

Her ses, hvor stor en del af trafikken på teleselskabernes netværk, der gør brug af de forskellige frekvensbånd.

Meget forskellige kombinationer af frekvenser

Undersøgelsen viser også, hvordan teleselskaberne har ganske forskellige tilgange til at udbrede deres 4G-mobilnet til danskerne. Hvor 3 primært anvender 1.400 MHz-frekvensbåndet, udgør 800 MHz cirka halvdelen af TDCs 4G-net, mens en tredjedel af nettet er 1.800 MHz ligesom 3 og den resterende del er 2.600 MHz.

Forskellene hos Telia og Telenor er beskedne, i og med de har slået deres net sammen til TT Netværket. 37-42 % af deres 4G-net består af 1.800 MHz, mens den øvrige del udgøres ligeligt af både 800 MHz og 2.100 MHz hos begge teleselskaber.

Trods de vidt forskellige andele af frekvensbånd på teleselskabernes netværk er den oplevelse, som brugerne har på deres netværk, altså ikke voldsomt stor.

Undersøg dækningen i dit lokalområde

Er du på udkig efter bedre dækning i dit område, kan du med fordel tjekke dækningen i dit område ved at indtaste din adresse i Energistyrelsens mastedatabase. Her kan du se de forskellige mastepositioner, hvilke teleselskaber de tilhører og hvilke netværksteknologier masterne anvender og på den baggrund vælge, hvilket netværk der ser ud til at have den bedste dækning nær dig.

Se også: Find de bedste priser på abonnementer med data

Sidste tilføjelse til historien

Efterfølgende kom der mere om sagen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe temaet. 9/7/2020 gik redaktionen videre og fulgte op med nyheden om 500 GB data eller mere? Her er de bedste priser på mobilabonnementer – Følg det videre forløb her. Seneste nyt om temaet finder her.