Undersøgelse: Smartphonen er menneskets nye hjem
Mere end et år har det taget 11 antropologer fra London’s Global University (UCL), at dokumentere menneskers brug af smartphones i ni lande rundt omkring i verden. Resultatet? Smartphonen er i dag så vigtig for os, at den er blevet til det sted vi “bor” – med en vigtighed og tidsforbrug på højde med vores normale hjem.
I undersøgelsen bliver mennesket derfor betragtet som en slags snegle, der transporterer deres hjem (smartphonen) rundt i lommen. Og det er en skræmmende tendens, at mobiltelefonen får så stor en betydning, at den får os til at undgå personlig kontakt og ignorere venner og familie.
“Smartphonen er ikke længere kun en enhed, som vi bruger, den er blevet det sted, hvor vi bor,” siger professor Daniel Miller, der ledede undersøgelsen.
“Bagsiden af det for vores menneskelige relationer er, at når som helst, uanset om det er under et måltid, et møde eller en anden social aktivitet, kan en person, vi er sammen med, bare ‘forsvinde’ efter at være ‘gået hjem’ i deres smartphone.”, fortsætter han.
I sidste kan det ende med, at selv om vi er sammen med andre, kan vi være socialt, følelsesmæssigt eller professionelt alene. Simpelthen fordi vores liv og verden er at finde i smartphonen.
Læs også: Giver stråling fra mobiltelefoner dårlig sædkvalitet?
Beskedapps er telefonens hjerte
I stedet for at mødes med venner og familie, så deler vi alt på sociale medier og i beskedapp. Apps som Whatsapp, WeChat i Kina, Messenger og mange apps er der, hvor vi mødes oftere og oftere. Forskerne kalder i undersøgelsen disse apps for “smartphonens hjerte”, da denne repræsentere det vigtigste de laver på deres telefon.
“Disse apps er platformene, hvor søskende mødes for at tage sig af ældre forældre, stolte forældre sender endeløse fotografier af deres babyer, og migranter får forbindelse til familier igen; de er det middel, hvormed du stadig kan være bedsteforælder, selvom du bor i et andet land.”, siger Miller.
Og selvom der kan findes forskelle i de ni forskellige lande, som forskerne har foretaget undersøgelsen i, så er smartphones generelt en grundlæggende fornødenhed. Smartphonen er, ifølge forskerne, er så vigtig for mennesket, at den ofte kan udfordre vores hus/hjem og måske også arbejdsplads, i den tid vi bruger på det, når vi er vågne.
Læs også: Disse bivirkninger kan komme ved overdreven skærmbrug
Smartphonen er ikke et fristed
Mange betragter mobiltelefonen som et sted, hvor man kan få en pause – en slags fristed. Men det er helt forkert, hvis man spørger forskerne i undersøgelsen. Smartphonen er i høj grad et sted, hvor både arbejdskommunikation og sociale medier har potentiale til at angribe. I og med at smartphonen altid er i vores hånd, så forventes det ofte også, at medarbejderne forbliver i kontakt med deres arbejde, selv efter at de har forladt arbejdspladsen.
Miller gør det samtidig klar, at man ikke skal male fanden på væggen:
“Smartphonen hjælper os med at skabe og genskabe en lang række nyttige opførsler, lige fra at genskabe udvidede familier til at skabe nye rum til sundhedspleje og politisk debat. Det er kun ved at se på de meget forskellige anvendelser og sammenhænge, at vi fuldt ud kan forstå konsekvenserne af smartphones for folks liv rundt om i verden.”, slutter han.
Hele undersøgelsen af UCL finder du her.