Samsung kan komme med mobil med aftagelig skærm til smartwatch
Samsung indsendte i 2018 et patent på en løsning, hvor man kan tage noget af skærmen er en mobil og bruge den som smartwatch. Patentet blev indsendt til World Intellectual Property Organisation (WIPO) og det blev først opdaget i sidste uge.
Mobil med aftagelig skærm til håndleddet
Tanken med den løsning, som Samsung søger patent på er, at man kan tage en del af skærmen af telefonen og så bruge den som skærm på håndleddet – altså et smartwatch eller fitness band. Dog går det ikke rundt om hele håndleddet, kun den øvre del. Det sidder derfor formentlig ikke så sikkert, at man kan bruge det til træning for eksempel.
Der er to taster på den del af skærmen, der kan tages af mobilen. Formentlig er de til at vælge og navigere med og mon ikke, at man også kan scrolle og vælge ved at trykke på skærmen. Den aftagelige del kan nok også forbindes til andre enheder via bluetooth.
Skærmen kan vise dato, ur, notifikationer fra telefonen og vi gætter på, at den også har skridttæller og andre sundhedsrelaterede funktioner indbygget.
Spørgsmålet er, hvordan den aftagelige skærm sidder fast på mobilen. Det kan ske via magneter eller pin connectorer og så kan det lades op af telefonen lige som en stylus pen.
Se også: Tilbud på Samsung mobiler
Kan produktet blive en realitet?
Det er ikke til at sige, om vi kommer til at se et produkt som dette i levende live fra Samsung – det er trods alt tre år siden, at de indsendte patentet.
Efterhånden burde teknikken være mulig at føre ud i livet og det kunne da være sjovt at se et produkt som dette blive lanceret.
Se også: Nyheder om Samsung