Skifter du mellem vinterdæk og sommerdæk på din nyindkøbte elbil, kan der gemme sig en ekstra udgift, fordi bilen mangler hukommelse til mere end et sæt TPMS-ventiler ad gangen.
Biler mangler hukommelse: Kræver ny kodning
Når dækkene skiftes på nogle elbiler – for eksempel Zeekr 7X – kan bilens styreenhed kun gemme fire unikke TPMS-sensorer ad gangen. Det betyder, at et sæsonskift automatisk udløser en gul dæktrykslampe i førerskærmen.

For at slukke lampen skal bilen forbi et værksted og tilsluttes et OBD-stik for omkodning af ventilerne, hvilket i tilfældet med Zeekr 7X koster 445 kroner per gang. Over fem år løber den skjulte regning op i næsten 4.500 kroner for to årlige hjulskift.
Læs ogsåFind elbilen til dit behovMange biler løser det uden problemer
Problemet er ekstra irriterende, fordi mange andre bilmærker har løst udfordringen for længst.
Volkswagen-koncernen og mange andre bilproducenter bruger et indirekte dæktrykovervågningssystem ved hjælp af bilens ABS-sensorer, som koster 0 kroner og blot kræver et tryk på skærmen.
Mærker som Tesla, BMW og Hyundai benytter TPMS med automatisk indlæring, hvor bilen selv registrerer nye sensorer efter cirka 15 minutters kørsel.
Og så er der bilmærker som Toyota, der bare undgår problemer ved at lade føreren gemme to komplette sæt i bilen.
Hos kinesiske bilmærker som Zeekr og Lynk & Co overskrives koderne derimod hver eneste gang.
Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbilerSnyd systemet og spar pengene
Ingen går fallit af at betale 445 kroner to gange om året, men det handler om princippet. Elbiler sælges på løftet om færre værkstedsbesøg og lavere driftsomkostninger, og så efterlader en unødvendig softwarebegrænsning en dårlig smag i munden.
Løsningen er dog heldigvis enkel. I stedet for originale TPMS-ventiler bør man vælge programmerbare universal-TPMS-ventiler.
Dækcentret kopierer dermed lynhurtigt de unikke ID-koder fra sommerhjulene over på vinterdækkenes sensorer. Derved tror bilens computer, at den kører på de samme hjul hele året, og du slipper for omkodning fremover. Smart, nemt og billigt.
Læs ogsåAlle elbiler sorteret efter bedømmelse