Undgå at telefonen stjæler opmærksomheden – 10 gode tips
Mobiltelefonen er en genial opfindelse, som på mange måder har gjort mange ting lettere og vores liv smartere. Men den er samtidig også så god, at den er let at blive tryllebundet af. Vil du gerne undgå, at telefonen stjæler opmærksomheden? Her får du gode tips til, at lægge telefonen væk i en stund og have fuld fokus på dine omgivelser.
I dag bruges mobiltelefonen til enormt mange ting, hvilket betyder, at vi bruger den hele tiden. I en undersøgelse fra 2018 fandt man ud af, at telefoner i gennemsnit blev låst op op til 79 gange om dagen – og her i 2021 er det helt sikkert ikke blevet mindre. Vi abejder på vores telefoner, betaler, ser og hører underholdning, holder kontakten til omverdenen. I en ny undersøgelse fra 2021 af London’s Global University kaldes mobiltelefonen af forskerne for “menneskets nye hjem” – og det kan være en skræmmende udvikling.
De fleste af os kender til det “at forsvinde i mobiltelefonen”, hvor man slet ikke opfatter hvad der sker omkring en. Og det betyder, at familie, venner, børn og andre kan føle sig nedprioriteret, hvis dette sker ofte. Det bedste man kan gøre, er at lægge mobiltelefonen væk – også selvom det kan være svært. Overdreven brug af mobiltelefonen kan medføre stress og angst, give søvnproblemer, give ringere koncentration og hukommelse samt give en fornemmelse af, at man går glip af noget (også kaldet FOMO-Fear Of Missing Out).
Se også: Brug af mobil under træning har stor negativ effekt på kroppen
Undgå telefonen stjæler opmærksomheden
- Lav en overordnet plan for, hvordan og hvornår du skal bruge din telefon mindre.
- Sørg for at lave realitiske mål. Er målene urealistiske, så bliver de med høj sandsynlighed også uopnåelige, og derved er man hurtigt tilbage hvor man startede.
- Sæt en fast skærmtid på din telefon. Det kan i dag gøres på alle mobiltelefoner. Nogle mobiltelefoner har endda en funktion, hvor den kan låses for andet end opkald i en bestemt periode.
- Sæt telefonen på lydløs eller “forstyr ikke”. Bare dét at man ikke hører og ser mobiltelefonen gør, at den ikke tiltrækker vores opmærksomhed.
- Læg telefonen helt væk, så du ikke ser den.
- Slet apps, der mest fanger din opmærksomhed. Her er det specielt sociale medier, der fanger. Brug dem fx kun på din computer.
- Hav ikke telefonen med ved sengen. Brug et almindeligt ur som vækkeur.
- Detox dit mobiltelefonbrug. Prøv nogle timer og dage, hvor du slet ikke bruger telefonen. En detox kan gøre, at du ikke længere har samme behov for at kigge på den lille skærm. Tag fx på en udflugt uden telefonen.
- Gør det sammen som familie. Det er lettere at lægge telefonen væk, hvis alle gør det. Lav faste tidspunkter, hvor der er helt skærmfri.
- Beløn sig selv (og familien). Det er svært at undgå, at telefonen ikke stjæler opmærksomheden. Så det lykkedes for dig, at lægge den væk, så husk at belønne dig selv. Der er mange former for belønning, og kun du ved hvad der er den bedste belønning for dig.
Læs også: Brug af mobilen om natten gav trætte elever – nu skal den væk
Mobilselskab med fordele til familien – Telepristjek.dk
Historien følges op
Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald fastholdt sit fokus på emnet. 4/6/2021 samlede vi op på historien og publicerede en artikel med fokus på Undersøgelse: Smartphonen er menneskets nye hjem – Du læser den her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .