Over 40 procent af jordens befolkning er gamere
Interessen for gaming har længe været voksende, men Coronapandemien gav branchen et gevaldigt skub. Nyeste tal fra branchen fortæller, at over 40 procent af jordens befolkning spiller på enten mobil, PC eller konsol, og tilstrømningen af nye gamere ser ikke ud til at slutte.
Spilbranchen er en af de hurtigst voksende indenfor underholdning globalt, hvor milliarder af spillere giver store indtjeninger til udviklere og udgivere af spil. Ifølge nyeste tal fra SafeBettingSites, så er der nu over 3,2 milliarder gamere i 2021, hvilket er over 40 procent af jordens befolkning.
Læs også: Gaming på mobilen er enormt – slår alle andre platforme
COVID-19 sparkede gang i gaming
Mens de fleste underholdningsindustrier havde det hårdt under virkningerne af COVID-19-pandemien, viste videospilmarkedet en tocifret vækst i 2020. COVID-19-begrænsningerne og lockdown-reglerne bidrog til, at de globale spilindtægter steg med 23 procent på årsbasis til over 137 mia. dollars i 2020. Ifølge eksperter ser det ikke ud til, at denne væksten vil knække i 2021, især ikke efter lanceringen af next-gen PlayStation 5 og Xbox Series X/S.
Ifølge Statista-data forventes indtægterne i det globale segment for videospil at stige med 13 pricent og nå op på over 156 mia. dollar i år. Næsten halvdelen af dette tal vil komme fra Asien, som er det største og hurtigst voksende spilmarked globalt set. Prognoser viser, at indtægterne fra asiatiske spil vil stige med 25 procent og nå 108,8 mia. dollars i 2023, hvilket er mere end de amerikanske og europæiske indtægter tilsammen.
Se også: De bedste telefoner til gaming
Gaming på mobilen er størst
Ifølge en undersøgelse skulle næsten 2,7 milliarder mennesker have spillet mobilspil i år, og halvdelen af dem var fra asiatiske lande.
Statistikker viser, at antallet af mobilspillere i Asien vil nå op på næsten 1,3 milliarder i 2021, hvilket er mere end i Nordamerika, Europa og Latinamerika tilsammen. Desuden er indtægterne fra mobilspil i regionen steget med imponerende 46 procent i de sidste to år, fra 46,5 mia. dollars i 2019 til 68,1 mia. dollars i 2021.
På trods af den store trussel fra mobilspil er PC-spil stadig enormt indtægtsskabende faktor med over 1,7 milliarder brugere i år.
Asien er det største marked for PC-spil i verden med over 687 millioner brugere. Europa, Latinamerika og Nordamerika følger efter med henholdsvis 468 millioner, 258 millioner og 203 millioner PC-gamere i 2021.
Konsolspilsegmentet nåede 254 millioner brugere i år med Nordamerika som det førende marked.
Læs også: 10 fantastiske PC- og konsolspil, der er blevet til mobilspil
Seneste tilføjelse til sagen
Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. Allerede d. 4/8/2021 fulgte vi op med en artikel om Over to milliarder mennesker spiller mobilspil i 2023 – Du finder den her. Få også seneste nyt om emnet her..