EU-land i hårdt angreb på kinesiske telefoner – drop at købe dem

Sikkerhedsmyndighederne i Litauen anbefaler man helt dropper køb af kinesiske telefoner efter censurfunktion er opdaget i Xiaomi-telefoner.

EU-land i hårdt angreb på kinesiske telefoner – drop at købe dem

Litauens forsvarsministerium anbefaler forbrugerne at undgå at købe kinesiske mobiltelefoner og råder folk til at skille sig af med de kina-telefoner, de har nu. Det sker efter at en regeringsrapport har vist, at enhederne har indbyggede censurfunktioner.

Xiaomi-telefoner udstyret med funktion til censur

Det handler konkret om telefoner der sælges i Europa fra den kinesiske smartphone-gigant Xiaomi. De har indbygget funktion til at registrere og censurere udtryk som “Free Tibet”, “Længe leve Taiwans uafhængighed” eller “demokratibevægelse”, lyder det fra Litauens statslige cybersikkerhedsorgan.

Listen over termer, der kan censureres af Xiaomi-telefonens systemapps, herunder standard-internetbrowseren, omfatter i øjeblikket 449 termer og løbende opdateres. “Dette er vigtigt ikke kun for Litauen, men for alle lande, der bruger Xiaomi-udstyr”, lyder det i rapporten.

Funktionen er spottet i Xiaomis Mi 10 T 5G, hvor den dog er slået fra i EU’s region, men den kan til enhver tid slås til på afstand, siger landets Forsvarsministerium i rapporten.

Se også: De bedste telefoner til billige priser

Anbefaler at droppe køb af kinesiske telefoner og skille sig af med nuværende

Viceforsvarsminister i Litauen Margiris Abukevicius siger derfor direkte, at de anbefaler ikke at købe nye kinesiske telefoner og at komme af med dem, man allerede har købt, så hurtigt som muligt.

Xiaomi har ind til nu ikke reageret på henvendelser omkring sagen, skriver Reuters.

Se også: Sammenlign priser på telefoner

Sender også krypteret data til server i Singapore

Litauens nationale cybercenter oplyste også i sin rapport, at Xiaomi-telefonen sendte krypterede data om telefonforbrug til en server i Singapore.

Der blev også fundet en sikkerhedsbrist i P40 fra Huawei, der også er kinesisk, men der blev ikke fundet noget mistænkeligt i telefoner fra OnePlus.

Se også: Nyheder om telebranchen

Redaktionen har mere til sagen

Få den kronologiske fortsættelse af sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om temaet. Daniel Søgaard Hald holdt fast i sin interesse i tematikken. Allerede d. 9/9/2021 fulgte vi historien op med en artikel der omhandler Trådløs masseopladning? Her er Motorolas vilde oplader – Artiklen kan du læse her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..